コリント人への手紙第一 14
1 愛を追ひ求めよ、また靈の賜物、ことに預言する能力を慕へ。
Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere.
2 異言を語る者は人に語るにあらずして神に語るなり。そは靈にて奧義を語るとも、誰も悟る者なければなり。
Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.
3 されど預言する者は人に語りて其の徳を建て、勸をなし、慰安を與ふるなり。
Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
4 異言を語る者は己の徳を建て、預言する者は教會の徳を建つ。
Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.
5 われ汝 等がみな異言を語らんことを欲すれど、殊に欲するは預言せん事なり。異言を語る者、もし釋きて教會の徳を建つるにあらずば、預言する者のかた勝るなり。
Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf.
6 然らば兄弟よ、我もし汝らに到りて異言をかたり、或は默示、あるいは知識、あるいは預言、あるいは教をもて語らずば、何の益かあらん。
Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?
7 生命なくして聲を出すもの、或は笛、あるいは立琴、その音もし差別なくば、爭で吹くところ彈くところの何たるを知らん。
Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?
8 ラッパ若し定りなき音を出さば、誰か戰鬪の備をなさん。
Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?
9 斯くのごとく汝らも舌をもて明かなる言を出さずば、いかで語るところの何たるを知らん、これ汝 等ただ空氣に語るのみ。
Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.
10 世には國語の類おほかれど、一つとして意義あらぬはなし。
Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
11 我もし國語の意義を知らずば、語る者に對して夷人となり、語る者も我に對して夷人とならん、
Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.
12 然らば汝らも靈の賜物を慕ふ者なれば、教會の徳を建つる目的にて賜物の豐ならん事を求めよ。
Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå
13 この故に異言を語る者は自ら釋き得んことをも祈るべし。
" Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne udlægge det.
14 我もし異言をもて祈らば、我が靈は祈るなれど、我が心は果を結ばず。
Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.
15 然らば如何にすべきか、我は靈をもて祈り、また心をもて祈らん。我は靈をもて謳ひ、また心をもて謳はん。
Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også lovsynge med Forstanden.
16 汝もし然せずば、靈をもて祝するとき、凡人は汝の語ることを知らねば、その感謝に對し如何にしてアァメンと言はんや。
Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
17 なんぢの感謝はよし、然れど、その人の徳を建つることなし。
Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
18 我なんぢら衆の者よりも多く異言を語ることを神に感謝す。
Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
19 然れど我は教會にて異言をもて一萬 言を語るよりも、寧ろ人を教へんために我が心をもて五言を語らんことを欲するなり。
Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.
20 兄弟よ、智慧に於ては子供となるな、惡に於ては幼兒となり、智慧に於ては成人となれ。
Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!
21 律法に録して『主、宣はく、他し言の民により、他し國人の口唇をもて此の民に語らん、然れど尚かれらは我に聽かじ』とあり。
Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."
22 されば異言は、信者の爲ならで不 信者のための徴なり。預言は、不 信者の爲ならで信者のためなり。
Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.
23 もし全 教會 一處に集れる時、みな異言にて語らば、凡人または不 信者いり來らんに、汝らを狂へる者と言はざらんや。
Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?
24 然れど若しみな預言せば、不 信者または凡人の入りきたるとき、會衆のために自ら責められ、會衆のために是非せられ、
Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,
25 その心の秘密あらはるる故に、伏して神を拜し『神は實に汝らの中に在す』と言はん。
hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.
26 兄弟よ、さらば如何にすべきか、汝らの集る時はおのおの聖歌あり、教あり、默示あり、異言あり、釋く能力あり、みな徳を建てん爲にすべし。
Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!
27 もし異言を語る者あらば、二人、多くとも三人、順次に語りて一人これを釋くべし。
Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!
28 もし釋く者なき時は、教會にては默し、而して己に語り、また神に語るべし。
Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
29 預言者は二人もしくは三人かたり、その他の者はこれを辨ふべし。
Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;
30 もし坐しをる、他のもの默示を蒙らば、先のもの默すべし。
men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første!
31 汝らは皆すべての人に學ばせ勸を受けしめんために、一人 一人 預言することを得べければなり。
Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede,
32 また預言者の靈は預言者に制せらる。
og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.
33 それ神は亂の神にあらず、平和の神なり。
Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder
34 聖徒の諸 教會のするごとく、女は教會にて默すべし。彼らは語ることを許されず。律法に云へるごとく順ふべき者なり。
skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger.
35 何事か學ばんとする事あらば、家にて己が夫に問ふべし、女の教會にて語るは恥づべき事なればなり。
Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.
36 神の言は汝 等より出でしか、また汝 等にのみ來りしか。
Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?
37 人もし自己を預言者とし、或は御靈に感じたる者と思はば、わが汝らに書きおくる言を主の命なりと知れ。
Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
38 もし知らずば其の知らざるに任せよ。
Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!
39 されば我が兄弟よ、預言することを慕ひ、また異言を語ることを禁ずな。
Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!
40 凡ての事、宣しきに適ひ、かつ秩序を守りて行へ。
Men alt ske sømmeligt og med Orden!
