< Salmi 74 >
1 O Dio, perché ci respingi per sempre, perché divampa la tua ira contro il gregge del tuo pascolo? Maskil. Di Asaf.
Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
2 Ricordati del popolo che ti sei acquistato nei tempi antichi. Hai riscattato la tribù che è tuo possesso, il monte Sion, dove hai preso dimora.
Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
3 Volgi i tuoi passi a queste rovine eterne: il nemico ha devastato tutto nel tuo santuario.
Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
4 Ruggirono i tuoi avversari nel tuo tempio, issarono i loro vessilli come insegna.
Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
5 Come chi vibra in alto la scure nel folto di una selva,
Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
6 con l'ascia e con la scure frantumavano le sue porte.
Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
7 Hanno dato alle fiamme il tuo santuario, hanno profanato e demolito la dimora del tuo nome;
De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
8 pensavano: «Distruggiamoli tutti»; hanno bruciato tutti i santuari di Dio nel paese.
De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
9 Non vediamo più le nostre insegne, non ci sono più profeti e tra di noi nessuno sa fino a quando...
Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
10 Fino a quando, o Dio, insulterà l'avversario, il nemico continuerà a disprezzare il tuo nome?
Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
11 Perché ritiri la tua mano e trattieni in seno la destra?
Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
12 Eppure Dio è nostro re dai tempi antichi, ha operato la salvezza nella nostra terra.
Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
13 Tu con potenza hai diviso il mare, hai schiacciato la testa dei draghi sulle acque.
Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
14 Al Leviatàn hai spezzato la testa, lo hai dato in pasto ai mostri marini.
Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15 Fonti e torrenti tu hai fatto scaturire, hai inaridito fiumi perenni.
Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
16 Tuo è il giorno e tua è la notte, la luna e il sole tu li hai creati.
Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
17 Tu hai fissato i confini della terra, l'estate e l'inverno tu li hai ordinati.
Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
18 Ricorda: il nemico ha insultato Dio, un popolo stolto ha disprezzato il tuo nome.
Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
19 Non abbandonare alle fiere la vita di chi ti loda, non dimenticare mai la vita dei tuoi poveri.
Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
20 Sii fedele alla tua alleanza; gli angoli della terra sono covi di violenza.
Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
21 L'umile non torni confuso, l'afflitto e il povero lodino il tuo nome.
Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
22 Sorgi, Dio, difendi la tua causa, ricorda che lo stolto ti insulta tutto il giorno.
Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
23 Non dimenticare lo strepito dei tuoi nemici; il tumulto dei tuoi avversari cresce senza fine.
Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.