< Giobbe 6 >

1 Allora Giobbe rispose:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Se ben si pesasse il mio cruccio e sulla stessa bilancia si ponesse la mia sventura...
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 certo sarebbe più pesante della sabbia del mare! Per questo temerarie sono state le mie parole,
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 perché le saette dell'Onnipotente mi stanno infitte, sì che il mio spirito ne beve il veleno e terrori immani mi si schierano contro!
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Raglia forse il somaro con l'erba davanti o muggisce il bue sopra il suo foraggio?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Si mangia forse un cibo insipido, senza sale? O che gusto c'è nell'acqua di malva?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Ciò che io ricusavo di toccare questo è il ributtante mio cibo!
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 Oh, mi accadesse quello che invoco, e Dio mi concedesse quello che spero!
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 Volesse Dio schiacciarmi, stendere la mano e sopprimermi!
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 Ciò sarebbe per me un qualche conforto e gioirei, pur nell'angoscia senza pietà, per non aver rinnegato i decreti del Santo.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 Qual la mia forza, perché io possa durare, o qual la mia fine, perché prolunghi la vita?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 La mia forza è forza di macigni? La mia carne è forse di bronzo?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Non v'è proprio aiuto per me? Ogni soccorso mi è precluso?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 A chi è sfinito è dovuta pietà dagli amici, anche se ha abbandonato il timore di Dio.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 I miei fratelli mi hanno deluso come un torrente, sono dileguati come i torrenti delle valli,
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 i quali sono torbidi per lo sgelo, si gonfiano allo sciogliersi della neve,
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 ma al tempo della siccità svaniscono e all'arsura scompaiono dai loro letti.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Deviano dalle loro piste le carovane, avanzano nel deserto e vi si perdono;
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 le carovane di Tema guardano là, i viandanti di Saba sperano in essi:
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 ma rimangono delusi d'avere sperato, giunti fin là, ne restano confusi.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Così ora voi siete per me: vedete che faccio orrore e vi prende paura.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 Vi ho detto forse: «Datemi qualcosa» o «dei vostri beni fatemi un regalo»
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 o «liberatemi dalle mani di un nemico» o «dalle mani dei violenti riscattatemi»?
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 Istruitemi e allora io tacerò, fatemi conoscere in che cosa ho sbagliato.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Che hanno di offensivo le giuste parole? Ma che cosa dimostra la prova che viene da voi?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Forse voi pensate a confutare parole, e come sparsi al vento stimate i detti di un disperato!
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Anche sull'orfano gettereste la sorte e a un vostro amico scavereste la fossa.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Ma ora degnatevi di volgervi verso di me: davanti a voi non mentirò.
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Su, ricredetevi: non siate ingiusti! Ricredetevi; la mia giustizia è ancora qui!
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 C'è forse iniquità sulla mia lingua o il mio palato non distingue più le sventure?
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?

< Giobbe 6 >