Luka 7
1 U Yesu naiwakondya kuligitya imaintu izi iantu naiamutegeye, akingila ku Kapernaumu.
Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
2 Mtungwa ung'wa ung'wi wang'wa akida, aimuza nangulu kitalakwe ai mulwae tai hangi aukuhiaukusha.
Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
3 Ingi aiwijaa itendo yang'wa Yesu, uyo u Akida akamutuma umomboi wa kiyahudi, kumulompa aze kumuguna umutugwa akwe aleke kusha.
Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4 Naiapikile kakupi nu Yesu, ikamlompa akalunga, utakiwe witume uu kunsoko akwe.
Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
5 Kunsoko umiloilwe izi itu, ng'wenso akazenga itekeelo kunsoko itu.”
thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.‟
6 U Yesu akendelea ni muhinzo wakwe palung'wi ni enso naiwakuli kulongola kuli ni nyumba, mukulu wang'wi auatumile lahumba uya aligitye nu ng'wenso tata iekakukatala uewe kunsoko unene singa faile iewe kingila mudari ane.
Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
7 Kunsoko iyi shaaza singie unene ung'wenso kutula faile kuza kitalako, ingi tambula ulukani du umitumi wane akomye.
Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
8 Kuniki unene hangi ni muntu nuikilwe muukulu hangi nyenyu nitalishi pihi ane. Wilunga kung'wa uyo, “Longola” na ulongole, nukumungiza, “Nzuu” nung'wenso wizaa nukumitumi wane itume iki nung'wenso wituma.
Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
9 U Yesu naiwigule aya akakuilwa, nukuapilukila umilondo naumtyatile nukulunga kumuila ata ku Israeli iza nkili kuona umuntu nukite uhuili nukulu anga uyu.
Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.‟
10 Ingi awaite naiatumilwe aiasukile kito ikamuhanga umukulu mupangau.
Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
11 Naitumile nanso, aeipumie u Yesu aulongoe mukisali nikitangwa Naini, iamanyisigwa akwe ikalongola palung'wi nung'wenso ikakuile niauntu idu.
Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12 Naupikile pakupi nitanilyo lakisali goza, muntu nukule akizukekilwe, hangi ng'wana wing'wene kung'wa nyinya akwe, naukali muhimbi numilundo ikatuula palung'wi nung'wenso.
Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
13 Naumuine, utata akamuhugela kwa uwai nukulu itai migulya akwe nukumuila, liekakulila.”
Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!‟
14 Ingi akahugela akalianka isandiko nailikenkee umuimba, nawanaiakenkile ikimika ikalunga umuhumba nungile uka.
Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!‟
15 Umushi akauka nukikie pihii nukaza kuligitya hangi u Yesu akamupa unyinya wakwe.
Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
16 Hangi ikizuilwa nuoa ihi. Ikalongoleka kumukulya Itunda akizilunga “Munyakidagu mukulu uukigwe kukiila kumataitu” nu Itunda ukugozile iantu akwe.
Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.‟
17 Izinkani ni nzaa ni yang'wa Yesu aisambaie ku Yudea ihi niisali yihi niapakupii.
Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
18 Iamanyisigwa ang'wa Yohana aiamuie inkani izi yihi.
Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
19 Ingi Yohana akaitanga abili iamanyisigwa akwe nukuatuma kung'wa tata, kulunga uewe ng'wenso uyu nuzile, ang'wi ukole muntu mungiza kumulindile?
og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
20 Naiapikile pakupi nu Yesu nianso ikalunga, Yohana mubadisigwa ukutumile kitalako kulunge. Uewe u ng'wenso nuzile ang'wi ukole muntu mungiza kumugezele?
Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
21 Imatungo yayo auagunile iantu idu, kupuma mdwala numulwago, kupuma mukolo nibii, niantu niakete upoku ikaona.
I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
22 U Yesu akasukilya nukulunga kitalao, ingi naimulongoe naiapumie mukumulagilwa u Yohana ikinimukiine nukukija, awaniapoku akuona niakitele akugenda, niakite imbili akunona, iagulu ainija, iashi ahimbuka nukutula apanga hangi iahimbi akuilwa ulukani nuluza.
Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
23 Umuntu nushukuleka kunihuila unene kunsoko auitumi wane ukukendepwa.”
og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
24 Ao naiatumilwe nu Yohana kusuka naiapumie, Uu Yesu akandya kuligitya numilundo kunsoko ang'wa Yohana, aimendile kunzi kugoza ntuni, uwelu auukuhingisigwa nu ng'wega?
Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
25 Azamendile kunzi kugoza ntuni, muntu nutugae izaane? Goza iantu niatugae inguo yakitemi nukikie ulikalo nuluza akole niang'wi akete ilyoma anga iatemi.
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
26 Ite minzu kunzi kugoza ntuni, muntu mnyakidagu? Ingi kulunga kitalanyu niidu itai kukila umnyakidagu.
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
27 Uyu yuyu nauandikiwe, “Goza, kumtuma mitumi wane ntongela a miho anyu, nukunonelya inzila kunsoko ane.
Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28 Nungile kitalanyu, kukiila ao naiatugilwe numusungu, kutile numukulu anga Yohana, ingi umuntu ishanga wati nuhumile kikie nu Itunda kung'wanso nukoli nuanso, ukutula mukulu kukila u Yohana.”
Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
29 Ni antu ihi naiigulwe aya palung'wi niahoela mpia aiatanantilye Itunda ukete Itai. Aiakoli niang'wi naiabadisigwe nu ubadizo wang'wa Yohana.
Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
30 Ingi imafarisayo nia zaa akani ya kiyahudi awa nishaaiabadisigwe nung'wenso aiahitile itai ang'wi Tunda kunsoko ao ienso.
Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
31 Hangi nihumile kumipyana ni ntuni antu nia uleli uwu? Akoli uli hangi?
Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
32 Impyani niangenya, niakigisa mumpelo isoko, niikie nukuitanga ung'wi ung'wi nukulunga, kupembile ipilimbi kunsoko anyu, shanga miginsile kiaiye shanga muliile.
De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
33 U Yohana mubadisi auzile shanga aulie hangi shanga aung'wee imagai, mikalunga ukite amitunga.
Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
34 Ung'wa muntu uzile walya nukung'wa mikalunga, “Gozi mulaku mugala ntuli, muhumamuya wa ahoela mpia nia anyamilandu!
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
35 Ingi uhuili wigeleka kina ukite itai ku anaako ihi.”
Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.‟
36 Ung'wi wa mafarisayo aumulompile u Yesu alongole kulya palung'wi nung'wenso. U Yesu naiwingila munyumba ang'wa farisayo, akahegamila mumeza alye.
Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
37 Goza aukoli musungu ung'wi mukisali nikanso naukete imilandu, Akalinga kumbi wikie kung'wa farisayo, akaleta insupa na makuta nimaza.
Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
38 Aiwimikile kunyuma akwe kakupi ni migulu akwe kunu akizilila. Hangi akizitontwa imigulu akwe kulihali, nukupyagula kumasingi amitwe lakwe, akamibusu imigulu akwe nukumipaka imakuta nimaza.
og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
39 Nung'wenso u farisayo aumanile u Yesu nauine uu, akasiga ung'wenso akalunga, umuntu uyu angaaizi munyakidagu, auziliga uyu nyenyu nu wanamuna ki umusungu nukumupapatwa, ukutula mnyamilandu.
Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.‟
40 U Yesu akasukilya nukumuila, Simoni nkite kitu kakuuila. “Akalunga” “Kitambule udu ngwalimu!”
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.‟ Men han siger: „Mester, sig frem!‟
41 U Yesu akalunga, “Aiakole adaigwa abili kumukopisi ung'wi. Ung'wi audaigwe magana miatano nua akabili dinari hamusini.
„En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
42 Naiatuile agila impia nia kumulipa ikalekelwa ihi. Nuuli nukumulowa mbelee?
Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?‟
43 U Simoni akasukilya nukulunga, nsigile uyu nutekewe u Yesu akamuila, ulamue itai.”
Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?‟ Men han sagde til ham: „Du dømte ret.‟
44 U Yesu akamupilukila umusungu nukumuila u Simoni umuine ne umusungu uyu. Ningie munyumba ako. Shangaupee imazi kunsoko amigulu ane. Ingi umusungu uyu, kuliholi lakwe akatontwa imigulu ane nukumipyagula kuisingi lakwe.
Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
45 Shanga azunungie, nuanso nazawingia muno sigulekile kunungila imigulu ane.
Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
46 Shaazumipakile imigulu ane imakuta, ingi umipakile imigulu ane kumakuta nimaza.
Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47 Ku lukani uli, nukuuila ingi aukite imilandu nidu ingi wasamihilwa itai, hangi akalowa itai. Ingi uyu nusamihiwe inino, nuilowa inino du.
Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.‟
48 Itungo akamuila umusungu, “Imikindo ako asamihilwa.”
Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!‟
49 Nawa naiikie pameza palung'wi nung'wenso ikandya kiligitya enso ku enso, “Uyu nyenyu nukusamihila imilandu?
Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?‟
50 Nu Yesu akamuila umusungu, uhuili wako wakuguna. Longola ku uhuili”
Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!‟
