Yakobo 3
1 Aluna ane, singa inonee mihi kutula miamanyisi, mulinge kina mizize singelya kinyamilimo kikulu kukila.
Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom.
2 Kunsoko kehi kitumila kunzila yeetu. Ange wehi shanga wikumpya munkani yakwe, nuanso muntu nakondile. uhumile kulaagila kumwili wakwe wihi.
Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.
3 Itegwa kang'wi kuuika ilijamu afarasi mumilomo ao akugombile, hangi kuhueli kuupiula imilomo ehi.
Men naar vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, saa dreje vi ogsaa hele deres Legeme.
4 Hangi mulinge kina iimeli, ingawa nkulu kusukung'wa nung'we ga nuukulu, hangi kuhumile kupeula imiile ao ihi.
Se, ogsaa Skibene, endskønt de ere saa store og drives af stærke Vinde, drejes med et saare lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar.
5 Kuu uu anga kelume, kintu kiniino mumwili, wisumbula pakulu du. Sigozi kote kehaka nikikulu kihumile kusonswa ninzae nino niyamoto!
Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!
6 Ululime nulwensogaa moto, ukumbigulu wa ulugu, uikilwe mumo muingo ya miile itu, inge wikanza umwiili wihi hangi wiikwa migulya mumoto munzila yalikalo, nuwenso wikansoswa numoto nuwakuulungu. (Geenna g1067)
Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
7 Kila ikikali kamihaka, nyunyi, niikugenda pehi nekekali kamuluze iza ikaiwe ni antu.
Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
8 Inge kutile umuntu anga nung'wi, nuhumile kululagila ululime, ingi ubi nisinga wikilaga, nuwizoe kizume nuubulagi.
men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
9 Kululimi kimukulya umukulu nu Tata witu, hangi kululeme lulo keazuma iantu niaumbilwe, kupyani ang'wi Tunda.
Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
10 Kumulomo wuwo wuwo witambula nkani yakukembetwa nukuzung'wa. Aluna ane emakani aya singangaanonee.
Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.
11 Ikolyo, uluzi lung'wi lahuma kupumyane imaze nimaza nayanimaluluu?
Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
12 Aluna ane ikolyo ikota la mutini lahumane kutuga inkali yamuzeituni, ang'wi umuzabibu ukutugane inkali niamutini? Anga injilyo namazi nimalulu shikipumya imazi nisinga malulu.
Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en salt Kilde give fersk Vand.
13 Nyenyu mung'wanyu nukete uupolo nuumanyi? Ebu umuntu uyu walagiile ulikalo nuluza mumilimo akwe nuupolonuupumie mumahala.
Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
14 Angize mukete wilu nuutaki mumasigo yawinyene munkola yanyu, muleke kuhumbula kuligitya uuteele nukuligitya itai.
Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
15 Uwu singa upolo nuupumile kigulya, inge upumile muunkumbigulu, singa akinkolo, akiheng'wi.
Dette, er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
16 Kunsoko paukole uwetu niwitengi ukole, ukole wibulugi ni ntendo nimbe.
thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
17 Upolo nuupimie kigulya, kwanza uza, hangi wilowa upolo, uupoelu nimahala, nizue ukende nuuhuili nuuza singawi kuila anga antu antu ni tai.
Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
18 Ni nkali yatai yetemelwa muupolo kuawa niituma inkani ya upolo.
Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.
