< Mazmur 46 >
1 Untuk pemimpin biduan. Dari bani Korah. Dengan lagu: Alamot. Nyanyian. Allah itu bagi kita tempat perlindungan dan kekuatan, sebagai penolong dalam kesesakan sangat terbukti.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
2 Sebab itu kita tidak akan takut, sekalipun bumi berubah, sekalipun gunung-gunung goncang di dalam laut;
Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
3 sekalipun ribut dan berbuih airnya, sekalipun gunung-gunung goyang oleh geloranya. (Sela)
Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
4 Kota Allah, kediaman Yang Mahatinggi, disukakan oleh aliran-aliran sebuah sungai.
om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)
5 Allah ada di dalamnya, kota itu tidak akan goncang; Allah akan menolongnya menjelang pagi.
Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.
6 Bangsa-bangsa ribut, kerajaan-kerajaan goncang, Ia memperdengarkan suara-Nya, dan bumipun hancur.
Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
7 TUHAN semesta alam menyertai kita, kota benteng kita ialah Allah Yakub. (Sela)
Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
8 Pergilah, pandanglah pekerjaan TUHAN, yang mengadakan pemusnahan di bumi,
Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
9 yang menghentikan peperangan sampai ke ujung bumi, yang mematahkan busur panah, menumpulkan tombak, membakar kereta-kereta perang dengan api!
Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.
10 "Diamlah dan ketahuilah, bahwa Akulah Allah! Aku ditinggikan di antara bangsa-bangsa, ditinggikan di bumi!"
Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
11 TUHAN semesta alam menyertai kita, kota benteng kita ialah Allah Yakub. (Sela)
Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)