< Mazmur 38 >
1 Mazmur Daud pada waktu mempersembahkan korban peringatan. TUHAN, janganlah menghukum aku dalam geram-Mu, dan janganlah menghajar aku dalam kepanasan murka-Mu;
En Salme af David. Lehazkir.
2 sebab anak panah-Mu menembus aku, tangan-Mu telah turun menimpa aku.
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
3 Tidak ada yang sehat pada dagingku oleh karena amarah-Mu, tidak ada yang selamat pada tulang-tulangku oleh karena dosaku;
Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
4 sebab kesalahanku telah menimpa kepalaku; semuanya seperti beban berat yang menjadi terlalu berat bagiku.
Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5 Luka-lukaku berbau busuk, bernanah oleh karena kebodohanku;
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
6 aku terbungkuk-bungkuk, sangat tertunduk; sepanjang hari aku berjalan dengan dukacita.
Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
7 Sebab pinggangku penuh radang, tidak ada yang sehat pada dagingku;
jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8 aku kehabisan tenaga dan remuk redam, aku merintih karena degap-degup jantungku.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
9 Tuhan, Engkau mengetahui segala keinginanku, dan keluhkupun tidak tersembunyi bagi-Mu;
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
10 jantungku berdebar-debar, kekuatanku hilang, dan cahaya matakupun lenyap dari padaku.
HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
11 Sahabat-sahabatku dan teman-temanku menyisih karena penyakitku, dan sanak saudaraku menjauh.
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12 Orang-orang yang ingin mencabut nyawaku memasang jerat, orang-orang yang mengikhtiarkan celakaku, memikirkan kehancuran dan merancangkan tipu daya sepanjang hari.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13 Tetapi aku ini seperti orang tuli, aku tidak mendengar, seperti orang bisu yang tidak membuka mulutnya;
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
14 ya, aku ini seperti orang yang tidak mendengar, yang tak ada bantahan dalam mulutnya.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
15 Sebab kepada-Mu, ya TUHAN, aku berharap; Engkaulah yang akan menjawab, ya Tuhan, Allahku.
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16 Pikirku: "Asal mereka jangan beria-ria karena aku, jangan membesarkan diri terhadap aku apabila kakiku goyah!"
Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17 Sebab aku mulai jatuh karena tersandung, dan aku selalu dirundung kesakitan;
naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
18 ya, aku mengaku kesalahanku, aku cemas karena dosaku.
Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19 Orang-orang yang memusuhi aku besar jumlahnya, banyaklah orang-orang yang membenci aku tanpa sebab;
thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
20 mereka membalas yang jahat kepadaku ganti yang baik, mereka memusuhi aku, karena aku mengejar yang baik.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21 Jangan tinggalkan aku, ya TUHAN, Allahku, janganlah jauh dari padaku!
som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
22 Segeralah menolong aku, ya Tuhan, keselamatanku!
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!