Mazmur 38
1 Mazmur Daud pada waktu mempersembahkan korban peringatan. TUHAN, janganlah menghukum aku dalam geram-Mu, dan janganlah menghajar aku dalam kepanasan murka-Mu;
En Psalme af David; til Ihukommelse.
2 sebab anak panah-Mu menembus aku, tangan-Mu telah turun menimpa aku.
Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
3 Tidak ada yang sehat pada dagingku oleh karena amarah-Mu, tidak ada yang selamat pada tulang-tulangku oleh karena dosaku;
Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
4 sebab kesalahanku telah menimpa kepalaku; semuanya seperti beban berat yang menjadi terlalu berat bagiku.
Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
5 Luka-lukaku berbau busuk, bernanah oleh karena kebodohanku;
Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
6 aku terbungkuk-bungkuk, sangat tertunduk; sepanjang hari aku berjalan dengan dukacita.
Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
7 Sebab pinggangku penuh radang, tidak ada yang sehat pada dagingku;
Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
8 aku kehabisan tenaga dan remuk redam, aku merintih karena degap-degup jantungku.
Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
9 Tuhan, Engkau mengetahui segala keinginanku, dan keluhkupun tidak tersembunyi bagi-Mu;
Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
10 jantungku berdebar-debar, kekuatanku hilang, dan cahaya matakupun lenyap dari padaku.
Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
11 Sahabat-sahabatku dan teman-temanku menyisih karena penyakitku, dan sanak saudaraku menjauh.
Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 Orang-orang yang ingin mencabut nyawaku memasang jerat, orang-orang yang mengikhtiarkan celakaku, memikirkan kehancuran dan merancangkan tipu daya sepanjang hari.
Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 Tetapi aku ini seperti orang tuli, aku tidak mendengar, seperti orang bisu yang tidak membuka mulutnya;
Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
14 ya, aku ini seperti orang yang tidak mendengar, yang tak ada bantahan dalam mulutnya.
Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
15 Sebab kepada-Mu, ya TUHAN, aku berharap; Engkaulah yang akan menjawab, ya Tuhan, Allahku.
Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
16 Pikirku: "Asal mereka jangan beria-ria karena aku, jangan membesarkan diri terhadap aku apabila kakiku goyah!"
Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
17 Sebab aku mulai jatuh karena tersandung, dan aku selalu dirundung kesakitan;
Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
18 ya, aku mengaku kesalahanku, aku cemas karena dosaku.
Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
19 Orang-orang yang memusuhi aku besar jumlahnya, banyaklah orang-orang yang membenci aku tanpa sebab;
Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
20 mereka membalas yang jahat kepadaku ganti yang baik, mereka memusuhi aku, karena aku mengejar yang baik.
Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
21 Jangan tinggalkan aku, ya TUHAN, Allahku, janganlah jauh dari padaku!
Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
22 Segeralah menolong aku, ya Tuhan, keselamatanku!
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
