Mazmur 147

1 Haleluya! Sungguh, bermazmur bagi Allah kita itu baik, bahkan indah, dan layaklah memuji-muji itu.

Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 TUHAN membangun Yerusalem, Ia mengumpulkan orang-orang Israel yang tercerai-berai;

Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

3 Ia menyembuhkan orang-orang yang patah hati dan membalut luka-luka mereka;

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

4 Ia menentukan jumlah bintang-bintang dan menyebut nama-nama semuanya.

Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

5 Besarlah Tuhan kita dan berlimpah kekuatan, kebijaksanaan-Nya tak terhingga.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

6 TUHAN menegakkan kembali orang-orang yang tertindas, tetapi merendahkan orang-orang fasik sampai ke bumi.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

7 Bernyanyilah bagi TUHAN dengan nyanyian syukur, bermazmurlah bagi Allah kita dengan kecapi!

Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

8 Dia, yang menutupi langit dengan awan-awan, yang menyediakan hujan bagi bumi, yang membuat gunung-gunung menumbuhkan rumput.

ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

9 Dia, yang memberi makanan kepada hewan, kepada anak-anak burung gagak, yang memanggil-manggil.

ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

10 Ia tidak suka kepada kegagahan kuda, Ia tidak senang kepada kaki laki-laki;

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

11 TUHAN senang kepada orang-orang yang takut akan Dia, kepada orang-orang yang berharap akan kasih setia-Nya.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

12 Megahkanlah TUHAN, hai Yerusalem, pujilah Allahmu, hai Sion!

O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

13 Sebab Ia meneguhkan palang pintu gerbangmu, dan memberkati anak-anakmu di antaramu.

Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

14 Ia memberikan kesejahteraan kepada daerahmu dan mengenyangkan engkau dengan gandum yang terbaik.

Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

15 Ia menyampaikan perintah-Nya ke bumi; dengan segera firman-Nya berlari.

Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

16 Ia menurunkan salju seperti bulu domba dan menghamburkan embun beku seperti abu.

Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

17 Ia melemparkan air batu seperti pecahan-pecahan. Siapakah yang tahan berdiri menghadapi dingin-Nya?

Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

18 Ia menyampaikan firman-Nya, lalu mencairkan semuanya, Ia meniupkan angin-Nya, maka air mengalir.

Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

19 Ia memberitakan firman-Nya kepada Yakub, ketetapan-ketetapan-Nya dan hukum-hukum-Nya kepada Israel.

Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

20 Ia tidak berbuat demikian kepada segala bangsa, dan hukum-hukum-Nya tidak mereka kenal. Haleluya!

Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!