< Mazmur 129 >

1 Nyanyian ziarah. Mereka telah cukup menyesakkan aku sejak masa mudaku--biarlah Israel berkata demikian--
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 mereka telah cukup menyesakkan aku sejak masa mudaku, tetapi mereka tidak dapat mengalahkan aku.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Di atas punggungku pembajak membajak, membuat panjang alur bajak mereka.
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 TUHAN itu adil, Ia memotong tali-tali orang fasik.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Semua orang yang membenci Sion akan mendapat malu dan akan mundur.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Mereka seperti rumput di atas sotoh, yang menjadi layu, sebelum dicabut,
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 yang tidak digenggam tangan penyabit, atau dirangkum orang yang mengikat berkas,
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 sehingga orang-orang yang lewat tidak berkata: "Berkat TUHAN atas kamu! Kami memberkati kamu dalam nama TUHAN!"
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

< Mazmur 129 >