Mazmur 120

1 Nyanyian ziarah. Dalam kesesakanku aku berseru kepada TUHAN dan Ia menjawab aku:

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 "Ya TUHAN, lepaskanlah aku dari pada bibir dusta, dari pada lidah penipu."

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Apakah yang diberikan kepadamu dan apakah yang ditambahkan kepadamu, hai lidah penipu?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Panah-panah yang tajam dari pahlawan dan bara kayu arar.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Celakalah aku, karena harus tinggal sebagai orang asing di Mesekh, karena harus diam di antara kemah-kemah Kedar!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Cukup lama aku tinggal bersama-sama dengan orang-orang yang membenci perdamaian.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Aku ini suka perdamaian, tetapi apabila aku berbicara, maka mereka menghendaki perang.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.