< Mazmur 104 >
1 Pujilah TUHAN, hai jiwaku! TUHAN, Allahku, Engkau sangat besar! Engkau yang berpakaian keagungan dan semarak,
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
2 yang berselimutkan terang seperti kain, yang membentangkan langit seperti tenda,
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
3 yang mendirikan kamar-kamar loteng-Mu di air, yang menjadikan awan-awan sebagai kendaraan-Mu, yang bergerak di atas sayap angin,
Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
4 yang membuat angin sebagai suruhan-suruhan-Mu, dan api yang menyala sebagai pelayan-pelayan-Mu,
Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
5 yang telah mendasarkan bumi di atas tumpuannya, sehingga takkan goyang untuk seterusnya dan selamanya.
Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
6 Dengan samudera raya Engkau telah menyelubunginya; air telah naik melampaui gunung-gunung.
Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
7 Terhadap hardik-Mu air itu melarikan diri, lari kebingungan terhadap suara guntur-Mu,
De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
8 naik gunung, turun lembah ke tempat yang Kautetapkan bagi mereka.
Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 Batas Kautentukan, takkan mereka lewati, takkan kembali mereka menyelubungi bumi.
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
10 Engkau yang melepas mata-mata air ke dalam lembah-lembah, mengalir di antara gunung-gunung,
Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
11 memberi minum segala binatang di padang, memuaskan haus keledai-keledai hutan;
De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
12 di dekatnya diam burung-burung di udara, bersiul dari antara daun-daunan.
Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
13 Engkau yang memberi minum gunung-gunung dari kamar-kamar loteng-Mu, bumi kenyang dari buah pekerjaan-Mu.
Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
14 Engkau yang menumbuhkan rumput bagi hewan dan tumbuh-tumbuhan untuk diusahakan manusia, yang mengeluarkan makanan dari dalam tanah
Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
15 dan anggur yang menyukakan hati manusia, yang membuat muka berseri karena minyak, dan makanan yang menyegarkan hati manusia.
Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16 Kenyang pohon-pohon TUHAN, pohon-pohon aras di Libanon yang ditanam-Nya,
Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
17 di mana burung-burung bersarang, burung ranggung yang rumahnya di pohon-pohon sanobar;
der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18 gunung-gunung tinggi adalah bagi kambing-kambing hutan, bukit-bukit batu adalah tempat perlindungan bagi pelanduk.
De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19 Engkau yang telah membuat bulan menjadi penentu waktu, matahari yang tahu akan saat terbenamnya.
Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20 Apabila Engkau mendatangkan gelap, maka haripun malamlah; ketika itulah bergerak segala binatang hutan.
Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
21 Singa-singa muda mengaum-aum akan mangsa, dan menuntut makanannya dari Allah.
De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
22 Apabila matahari terbit, berkumpullah semuanya dan berbaring di tempat perteduhannya;
Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23 manusiapun keluarlah ke pekerjaannya, dan ke usahanya sampai petang.
Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24 Betapa banyak perbuatan-Mu, ya TUHAN, sekaliannya Kaujadikan dengan kebijaksanaan, bumi penuh dengan ciptaan-Mu.
Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25 Lihatlah laut itu, besar dan luas wilayahnya, di situ bergerak, tidak terbilang banyaknya, binatang-binatang yang kecil dan besar.
Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26 Di situ kapal-kapal berlayar dan Lewiatan yang telah Kaubentuk untuk bermain dengannya.
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27 Semuanya menantikan Engkau, supaya diberikan makanan pada waktunya.
De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28 Apabila Engkau memberikannya, mereka memungutnya; apabila Engkau membuka tangan-Mu, mereka kenyang oleh kebaikan.
Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
29 Apabila Engkau menyembunyikan wajah-Mu, mereka terkejut; apabila Engkau mengambil roh mereka, mereka mati binasa dan kembali menjadi debu.
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
30 Apabila Engkau mengirim roh-Mu, mereka tercipta, dan Engkau membaharui muka bumi.
Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
31 Biarlah kemuliaan TUHAN tetap untuk selama-lamanya, biarlah TUHAN bersukacita karena perbuatan-perbuatan-Nya!
Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
32 Dia yang memandang bumi sehingga bergentar, yang menyentuh gunung-gunung sehingga berasap.
Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
33 Aku hendak menyanyi bagi TUHAN selama aku hidup, aku hendak bermazmur bagi Allahku selagi aku ada.
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
34 Biarlah renunganku manis kedengaran kepada-Nya! Aku hendak bersukacita karena TUHAN.
Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
35 Biarlah habis orang-orang berdosa dari bumi, dan biarlah orang-orang fasik tidak ada lagi! Pujilah TUHAN, hai jiwaku! Haleluya!
Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.