Bilangan 34
1 TUHAN berfirman kepada Musa:
Og Herren talede til Mose og sagde:
2 "Perintahkanlah kepada orang Israel dan katakanlah kepada mereka: Apabila kamu masuk ke negeri Kanaan, maka inilah negeri yang akan jatuh kepadamu sebagai milik pusaka, yakni tanah Kanaan menurut batas-batasnya.
Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Kanaans Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanaans Land efter sine Grænser.
3 Adapun sisi selatanmu ialah dari padang gurun Zin menyusur Edom, maka batas selatanmu mulai dari ujung Laut Asin di sebelah timur.
Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen.
4 Lalu batasmu membelok di selatan pendakian Akrabim, terus ke Zin dan berakhir di sebelah selatan Kadesh-Barnea. Sesudah itu ia mencapai Hazar-Adar, dan terus ke Azmon.
Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon.
5 Kemudian batas itu membelok dari Azmon ke sungai Mesir dan berakhir ke laut.
Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.
6 Batas baratmu ialah laut besar dan pantainya; itulah batas baratmu.
Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.
7 Inilah batas utaramu: mulai dari laut besar haruslah kamu buat tanda batas ke gunung Hor,
Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor.
8 dari gunung Hor harus kamu buat tanda batas ke jalan yang menuju ke Hamat, lalu batas itu mencapai Zedad.
Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.
9 Kemudian batas itu mencapai Zifron dan berakhir di Hazar-Enan; itulah batas utaramu.
Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.
10 Sebagai batasmu di sebelah timur haruslah kamu membuat tanda batas dari Hazar-Enan ke Sefam.
Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam.
11 Dari Sefam batas itu turun ke Ribla, di sebelah timur Ain; kemudian batas itu turun lagi dan mencapai tebing danau Kineret di sebelah timur.
Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav imod Østen.
12 Lalu batas itu turun ke sungai Yordan dan berakhir di Laut Asin. Itulah negerimu menurut batas-batasnya sekeliling."
Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring.
13 Musa memerintahkan kepada orang Israel: "Itulah negeri yang akan kamu bagi sebagai milik pusaka dengan membuang undi, yang diperintahkan TUHAN untuk diberikan kepada suku yang sembilan setengah itu.
Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;
14 Sebab suku bani Ruben menurut puak-puak mereka dan suku bani Gad menurut puak-puak mereka telah menerima milik pusakanya; juga suku Manasye yang setengah itu telah menerimanya.
thi Rubeniternes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.
15 Dua setengah suku itu telah menerima milik pusaka mereka di seberang sungai Yordan di dekat Yerikho, ke sebelah timur."
De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.
16 TUHAN berfirman kepada Musa:
Og Herren talede til Mose og sagde:
17 "Inilah nama orang-orang yang harus membagikan tanah itu kepadamu sebagai milik pusaka: imam Eleazar dan Yosua bin Nun.
Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.
18 Lagi haruslah kamu mengambil seorang pemimpin dari setiap suku untuk membagikan tanah itu sebagai milik pusaka.
Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.
19 Inilah nama orang-orang itu: dari suku Yehuda: Kaleb bin Yefune;
Disse ere Navnene paa Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;
20 dari suku bani Simeon: Samuel bin Amihud;
og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn;
21 dari suku Benyamin: Elidad bin Kislon;
af Benjamins Stamme Elidad, Kisions Søn;
22 dari suku bani Dan seorang pemimpin: Buki bin Yogli;
og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn;
23 dari anak-anak Yusuf, yakni dari suku bani Manasye seorang pemimpin Haniel bin Efod;
af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn;
24 dan dari suku bani Efraim seorang pemimpin: Kemuel bin Siftan;
og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn;
25 dari suku bani Zebulon seorang pemimpin: Elisafan bin Parnah;
og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn;
26 dari suku bani Isakhar seorang pemimpin: Paltiel bin Azan;
og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn;
27 dari suku bani Asyer seorang pemimpin: Ahihud bin Selomi;
og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn;
28 dari suku bani Naftali seorang pemimpin: Pedael bin Amihud.
og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn.
29 Itulah orang-orang yang diperintahkan TUHAN untuk membagikan milik pusaka kepada orang Israel di tanah Kanaan."
Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanaans Land.
