< Ayub 4 >
1 Maka berbicaralah Elifas, orang Teman:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 "Kesalkah engkau, bila orang mencoba berbicara kepadamu? Tetapi siapakah dapat tetap menutup mulutnya?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Sesungguhnya, engkau telah mengajar banyak orang, dan tangan yang lemah telah engkau kuatkan;
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 orang yang jatuh telah dibangunkan oleh kata-katamu, dan lutut yang lemas telah kaukokohkan;
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 tetapi sekarang, dirimu yang tertimpa, dan engkau kesal, dirimu terkena, dan engkau terkejut.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 Bukankah takutmu akan Allah yang menjadi sandaranmu, dan kesalehan hidupmu menjadi pengharapanmu?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 Camkanlah ini: siapa binasa dengan tidak bersalah dan di manakah orang yang jujur dipunahkan?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Yang telah kulihat ialah bahwa orang yang membajak kejahatan dan menabur kesusahan, ia menuainya juga.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 Mereka binasa oleh nafas Allah, dan lenyap oleh hembusan hidung-Nya.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 Singa mengaum, singa meraung--patahlah gigi singa-singa muda.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 Singa binasa karena kekurangan mangsa, dan anak-anak singa betina bercerai-berai.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 Suatu perkataan telah disampaikan kepadaku dengan diam-diam dan telingaku menangkap bisikannya,
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 waktu bermenung oleh sebab khayal malam, ketika tidur nyenyak menghinggapi orang.
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 Aku terkejut dan gentar, sehingga tulang-tulangku gemetar.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Suatu roh melewati aku, tegaklah bulu romaku.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Ia berhenti, tetapi rupanya tidak dapat kukenal. Suatu sosok ada di depan mataku, suara berbisik-bisik kudengar:
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 Mungkinkah seorang manusia benar di hadapan Allah, mungkinkah seseorang tahir di hadapan Penciptanya?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 Sesungguhnya, hamba-hamba-Nya tidak dipercayai-Nya, malaikat-malaikat-Nyap didapati-Nya tersesat,
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 lebih-lebih lagi mereka yang diam dalam pondok tanah liat, yang dasarnya dalam debu, yang mati terpijat seperti gegat.
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Di antara pagi dan petang mereka dihancurkan, dan tanpa dihiraukan mereka binasa untuk selama-lamanya.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Bukankah kemah mereka dicabut? Mereka mati, tetapi tanpa hikmat.
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.