Ayub 31

1 "Aku telah menetapkan syarat bagi mataku, masakan aku memperhatikan anak dara?

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

2 Karena bagian apakah yang ditentukan Allah dari atas, milik pusaka apakah yang ditetapkan Yang Mahakuasa dari tempat yang tinggi?

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

3 Bukankah kebinasaan bagi orang yang curang dan kemalangan bagi yang melakukan kejahatan?

Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

4 Bukankah Allah yang mengamat-amati jalanku dan menghitung segala langkahku?

Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 Jikalau aku bergaul dengan dusta, atau kakiku cepat melangkah ke tipu daya,

Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

6 biarlah aku ditimbang di atas neraca yang teliti, maka Allah akan mengetahui, bahwa aku tidak bersalah.

på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

7 Jikalau langkahku menyimpang dari jalan, dan hatiku menuruti pandangan mataku, dan noda melekat pada tanganku,

er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

8 maka biarlah apa yang kutabur, dimakan orang lain, dan biarlah tercabut apa yang tumbuh bagiku.

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

9 Jikalau hatiku tertarik kepada perempuan, dan aku menghadang di pintu sesamaku,

Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

10 maka biarlah isteriku menggiling bagi orang lain, dan biarlah orang-orang lain meniduri dia.

så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

11 Karena hal itu adalah perbuatan mesum, bahkan kejahatan, yang patut dihukum oleh hakim.

Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

12 Sesungguhnya, itulah api yang memakan habis, dan menghanguskan seluruh hasilku.

ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

13 Jikalau aku mengabaikan hak budakku laki-laki atau perempuan, ketika mereka beperkara dengan aku,

Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

14 apakah dayaku, kalau Allah bangkit berdiri; kalau Ia mengadakan pengusutan, apakah jawabku kepada-Nya?

hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

15 Bukankah Ia, yang membuat aku dalam kandungan, membuat orang itu juga? Bukankah satu juga yang membentuk kami dalam rahim?

Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

16 Jikalau aku pernah menolak keinginan orang-orang kecil, menyebabkan mata seorang janda menjadi pudar,

Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 atau memakan makananku seorang diri, sedang anak yatim tidak turut memakannya

var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

18 --malah sejak mudanya aku membesarkan dia seperti seorang ayah, dan sejak kandungan ibunya aku membimbing dia--;

nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

19 jikalau aku melihat orang mati karena tidak ada pakaian, atau orang miskin yang tidak mempunyai selimut,

Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

20 dan pinggangnya tidak meminta berkat bagiku, dan tidak dipanaskannya tubuhnya dengan kulit bulu dombaku;

visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

21 jikalau aku mengangkat tanganku melawan anak yatim, karena di pintu gerbang aku melihat ada yang membantu aku,

Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

22 maka biarlah tulang belikatku lepas dari bahuku, dan lenganku dipatahkan dari persendiannya.

så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

23 Karena celaka yang dari pada Allah menakutkan aku, dan aku tidak berdaya terhadap keluhuran-Nya.

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

24 Jikalau aku menaruh kepercayaan kepada emas, dan berkata kepada kencana: Engkaulah kepercayaanku;

Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

25 jikalau aku bersukacita, karena kekayaanku besar dan karena tanganku memperoleh harta benda yang berlimpah-limpah;

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

26 jikalau aku pernah memandang matahari, ketika ia bersinar, dan bulan, yang beredar dengan indahnya,

så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

27 sehingga diam-diam hatiku terpikat, dan menyampaikan kecupan tangan kepadanya,

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

28 maka hal itu juga menjadi kejahatan yang patut dihukum oleh hakim, karena Allah yang di atas telah kuingkari.

også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

29 Apakah aku bersukacita karena kecelakaan pembenciku, dan bersorak-sorai, bila ia ditimpa malapetaka

Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

30 --aku takkan membiarkan mulutku berbuat dosa, menuntut nyawanya dengan mengucapkan sumpah serapah! --

nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

31 Jikalau orang-orang di kemahku mengatakan: Siapa yang tidak kenyang dengan lauknya?

Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

32 --malah orang asingpun tidak pernah bermalam di luar, pintuku kubuka bagi musafir! --

nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

33 Jikalau aku menutupi pelanggaranku seperti manusia dengan menyembunyikan kesalahanku dalam hatiku,

Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

34 karena aku takuti khalayak ramai dan penghinaan kaum keluarga mengagetkan aku, sehingga aku berdiam diri dan tidak keluar dari pintu!

af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

35 Ah, sekiranya ada yang mendengarkan aku! --Inilah tanda tanganku! Hendaklah Yang Mahakuasa menjawab aku! --Sekiranya ada surat tuduhan yang ditulis lawanku!

Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

36 Sungguh, surat itu akan kupikul, dan akan kupakai bagaikan mahkota.

Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

37 Setiap langkahku akan kuberitahukan kepada-Nya, selaku pemuka aku akan menghadap Dia.

svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

38 Jikalau ladangku berteriak karena aku dan alur bajaknya menangis bersama-sama,

Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

39 jikalau aku memakan habis hasilnya dengan tidak membayar, dan menyusahkan pemilik-pemiliknya,

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

40 maka biarlah bukan gandum yang tumbuh, tetapi onak, dan bukan jelai, tetapi lalang." Sekianlah kata-kata Ayub.

så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.