Ayub 29
1 Maka Ayub melanjutkan uraiannya:
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 "Ah, kiranya aku seperti dalam bulan-bulan yang silam, seperti pada hari-hari, ketika Allah melindungi aku,
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
3 ketika pelita-Nya bersinar di atas kepalaku, dan di bawah terang-Nya aku berjalan dalam gelap;
da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
4 seperti ketika aku mengalami masa remajaku, ketika Allah bergaul karib dengan aku di dalam kemahku;
som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
5 ketika Yang Mahakuasa masih beserta aku, dan anak-anakku ada di sekelilingku;
da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6 ketika langkah-langkahku bermandikan dadih, dan gunung batu mengalirkan sungai minyak di dekatku.
da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7 Apabila aku keluar ke pintu gerbang kota, dan menyediakan tempat dudukku di tengah-tengah lapangan,
da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 maka ketika aku kelihatan, mundurlah orang-orang muda dan bangkitlah orang-orang yang sudah lanjut umurnya, lalu tinggal berdiri;
De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 para pembesar berhenti bicara, dan menutup mulut mereka dengan tangan;
De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 suara para pemuka membisu, dan lidah mereka melekat pada langit-langitnya;
Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 apabila telinga mendengar tentang aku, maka aku disebut berbahagia; dan apabila mata melihat, maka aku dipuji.
Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 Karena aku menyelamatkan orang sengsara yang berteriak minta tolong, juga anak piatu yang tidak ada penolongnya;
Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 aku mendapat ucapan berkat dari orang yang nyaris binasa, dan hati seorang janda kubuat bersukaria;
Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 aku berpakaian kebenaran dan keadilan menutupi aku seperti jubah dan serban;
Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15 aku menjadi mata bagi orang buta, dan kaki bagi orang lumpuh;
Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16 aku menjadi bapa bagi orang miskin, dan perkara orang yang tidak kukenal, kuselidiki.
Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17 Geraham orang curang kuremuk, dan merebut mangsanya dari giginya.
Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18 Pikirku: Bersama-sama dengan sarangku aku akan binasa, dan memperbanyak hari-hariku seperti burung feniks.
Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19 Akarku mencapai air, dan embun bermalam di atas ranting-rantingku.
Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20 Kemuliaanku selalu baru padaku, dan busurku kuat kembali di tanganku.
Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21 Kepadakulah orang mendengar sambil menanti, dengan diam mereka mendengarkan nasihatku.
De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22 Sehabis bicaraku tiada seorangpun angkat bicara lagi, dan perkataanku menetes ke atas mereka.
Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
23 Orang menantikan aku seperti menantikan hujan, dan menadahkan mulutnya seperti menadah hujan pada akhir musim.
de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24 Aku tersenyum kepada mereka, ketika mereka putus asa, dan seri mukaku tidak dapat disuramkan mereka.
Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25 Aku menentukan jalan mereka dan duduk sebagai pemimpin; aku bersemayam seperti raja di tengah-tengah rakyat, seperti seorang yang menghibur mereka yang berkabung."
Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
