< Mazmur 44 >

1 Mazmur kaum Korah. Nyanyian pengajaran. Untuk pemimpin kor. Ya Allah, kami telah mendengar sendiri kisah yang diceritakan leluhur kami tentang karya hebat yang Kaulakukan di zaman dahulu.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 Engkau sendiri mengusir bangsa-bangsa supaya umat-Mu menetap di negeri mereka. Bangsa-bangsa lain Engkau celakakan, tetapi umat-Mu Kaubiarkan berkembang.
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 Tanah itu tidak mereka rebut dengan pedang; tidak dengan kekuatan sendiri mereka menang, tetapi dengan kuasa dan cahaya kehadiran-Mu, sebab Engkau berkenan kepada umat-Mu.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4 Engkaulah Rajaku dan Allahku, yang memberi kemenangan kepada umat-Mu.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5 Dengan kuasa-Mu kami mengalahkan musuh kami, dan menaklukkan orang-orang yang menyerang kami.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6 Sebab aku tidak mengandalkan panahku, pedangku pun tak akan menyelamatkan aku.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7 Tapi Engkaulah yang menyelamatkan kami dari lawan, dan mengalahkan orang-orang yang membenci kami.
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
8 Maka kami akan selalu memegahkan Engkau, dan terus-menerus bersyukur kepada-Mu.
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9 Tapi sekarang Engkau meninggalkan kami dan membiarkan kami dikalahkan. Engkau tidak lagi maju bersama barisan kami.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 Kaubiarkan kami melarikan diri dari musuh kami, dan mereka merampas harta kami.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11 Kaubiarkan kami dibantai seperti domba, dan Kauceraiberaikan kami di antara bangsa-bangsa.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
12 Kaujual umat-Mu dengan harga tak seberapa, dan tidak mendapat keuntungan apa-apa.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13 Kaujadikan kami ejekan tetangga-tetangga mereka mengolok-olok dan menertawakan kami.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14 Kaujadikan kami bahan sindiran bangsa-bangsa; mereka menggelengkan kepala sambil menghina kami.
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15 Sepanjang hari aku dicela, menanggung malu dan kehilangan muka,
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
16 karena mendengar ejekan dan penghinaan dari mulut musuh dan pendendam.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
17 Semua itu telah menimpa kami walaupun kami tidak melupakan Engkau atau mengkhianati perjanjian-Mu dengan kami.
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 Hati kami tidak mengingkari Engkau; perintah-Mu tidak kami kesampingkan.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19 Tetapi Kautinggalkan kami dalam kegelapan; kami tak berdaya di antara binatang buas.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20 Andaikata kami tidak lagi menyembah Allah, melainkan berdoa kepada ilah lain,
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21 Allah pasti akan mengetahuinya, sebab Ia menyelami rahasia hati kami.
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 Demi Engkau kami terus terancam maut, dan diperlakukan seperti domba sembelihan.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
23 Bangunlah, ya TUHAN! Mengapa Engkau tidur? Bangkitlah! Jangan menolak kami untuk selamanya.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24 Mengapa Engkau bersembunyi, dan melupakan sengsara serta kesusahan kami?
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
25 Kami jatuh hancur di tanah, terbaring dalam debu karena kalah.
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
26 Bangkitlah dan datanglah menolong kami, selamatkanlah kami karena kasih-Mu.
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

< Mazmur 44 >