Mazmur 38

1 Mazmur Daud waktu mempersembahkan kurban peringatan. TUHAN, jangan menghukum aku dalam kemarahan-Mu, jangan menyiksa aku dalam kemurkaan-Mu.

En Salme af David. Lehazkir.

2 Panah-Mu menembus melukai tubuhku, tangan-Mu terasa berat menekan aku.

HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

3 Aku sakit parah karena kemarahan-Mu; tak ada yang sehat pada tubuhku karena dosaku.

Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

4 Aku tenggelam dalam banjir kesalahanku, beban dosaku terlalu berat bagiku.

Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

5 Luka-lukaku bernanah dan berbau busuk, karena aku telah berlaku bodoh.

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

6 Aku tertunduk dan terbungkuk, sepanjang hari aku murung dan sedih.

Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

7 Demam membakar tubuhku, tak ada yang sehat pada badanku.

jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

8 Aku remuk-redam dan kehabisan tenaga, aku merintih karena hatiku resah.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

9 TUHAN, Engkau tahu segala keinginanku, keluh kesahku tidak tersembunyi bagi-Mu.

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

10 Jantungku berdebar-debar, tenagaku hilang, mataku sudah menjadi pudar.

HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

11 Handai-taulanku menghindar karena penyakitku, bahkan kaum kerabatku menjauhi aku.

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

12 Orang yang ingin membunuh aku memasang jerat bagiku; yang ingin mencelakakan aku mengancam hendak menumpas aku.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

13 Tetapi aku seperti orang tuli yang tidak mendengar, seperti orang bisu yang tidak bicara.

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

14 Sungguh, aku seperti orang yang tidak mendengar, dan karena itu tidak membantah.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

15 Tetapi aku berharap kepada-Mu, ya TUHAN, dan Engkau, TUHAN Allahku, menjawab aku.

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

16 Jangan biarkan musuhku senang melihat kesusahanku, jangan biarkan mereka membual bila aku goyah.

Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

17 Aku hampir saja jatuh, terus menerus aku kesakitan.

naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

18 Aku mengakui dosa-dosaku; hatiku cemas memikirkan kesalahanku.

Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

19 Orang-orang yang memusuhi aku banyak dan kuat, mereka membenci cara hidupku.

thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

20 Orang yang membalas kebaikan dengan kejahatan memusuhi aku karena aku melakukan yang baik.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

21 Ya TUHAN, jangan meninggalkan aku, jangan jauh daripadaku, ya Allahku.

som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

22 Datanglah segera menolong aku, ya TUHAN penyelamatku.

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!