< Mazmur 127 >
1 Nyanyian Salomo. Kalau bukan TUHAN yang membangun rumah, sia-sialah tukang-tukangnya bekerja. Kalau bukan TUHAN yang melindungi kota, sia-sialah para pengawal berjaga.
Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.
2 Percuma saja bekerja keras mencari nafkah, bangun pagi-pagi dan tidur larut malam; sebab TUHAN menyediakannya bagi mereka yang dikasihi-Nya, sementara mereka sedang tidur.
Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.
3 Anak-anak adalah pemberian Allah, sesungguhnya, mereka itu anugerah.
Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.
4 Anak-anak lelaki yang diperoleh di masa muda seperti anak panah di tangan ksatria.
Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.
5 Berbahagialah orang yang mempunyai persediaan panah-panah yang demikian! Ia tidak akan dikalahkan, waktu menghadapi musuh di pengadilan.
Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.