Mazmur 127

1 Nyanyian Salomo. Kalau bukan TUHAN yang membangun rumah, sia-sialah tukang-tukangnya bekerja. Kalau bukan TUHAN yang melindungi kota, sia-sialah para pengawal berjaga.

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

2 Percuma saja bekerja keras mencari nafkah, bangun pagi-pagi dan tidur larut malam; sebab TUHAN menyediakannya bagi mereka yang dikasihi-Nya, sementara mereka sedang tidur.

Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

3 Anak-anak adalah pemberian Allah, sesungguhnya, mereka itu anugerah.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

4 Anak-anak lelaki yang diperoleh di masa muda seperti anak panah di tangan ksatria.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

5 Berbahagialah orang yang mempunyai persediaan panah-panah yang demikian! Ia tidak akan dikalahkan, waktu menghadapi musuh di pengadilan.

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.