< Mazmur 108 >
1 Nyanyian. Mazmur Daud. Aku percaya teguh, ya Allah, aku mau menyanyi dan memuji Engkau. Hai bangunlah, jiwaku!
En Sang, en Psalme af David.
2 Hai bangunlah, gambus dan kecapi! Aku mau membangunkan fajar.
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 TUHAN, aku mau bersyukur kepada-Mu di antara bangsa-bangsa. Kuingin menyanyikan pujian bagi-Mu di antara umat manusia.
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 Sebab kasih-Mu besar sampai ke langit dan kesetiaan-Mu sampai ke awan-awan.
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 Ya Allah, tunjukkanlah keagungan-Mu di langit, dan kemuliaan-Mu di seluruh bumi.
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 Selamatkanlah kami dengan kuasa-Mu, jawablah doa kami, supaya orang-orang yang Kaukasihi diselamatkan.
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 Dari kediaman-Nya yang suci Allah berkata, "Aku mau bersorak dan membagi-bagikan tanah Sikhem, Lembah Sukot akan Kuundi.
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Gilead dan Manasye adalah milik-Ku, Efraim topi baja-Ku, dan Yehuda tongkat kerajaan-Ku.
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Tapi Moab adalah tempat pembasuhan kaki-Ku; Aku bersorak kemenangan atas Filistea. Kepada Edom Kulemparkan kasut-Ku, sebagai tanda bahwa ia milik-Ku."
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Siapa akan membawa aku ke Edom? Siapa menuntun aku ke kota berkubu itu?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Ya Allah, tidakkah Engkau ikut bersama kami? Tidakkah Engkau maju bersama tentara kami?
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 Tolonglah kami terhadap musuh, sebab bantuan manusia tidak berguna.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 Bersama Allah, kita akan gagah perkasa; Dialah yang mengalahkan musuh kita.
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.