Mazmur 102

1 Doa orang sengsara yang dalam keadaan letih lesu mengeluh kepada TUHAN. Ya TUHAN, dengarlah doaku, biarlah seruanku sampai kepada-Mu.

En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

2 Jangan berpaling daripadaku bila aku dalam kesusahan. Dengarlah bila aku berseru, dan jawablah aku segera.

Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

3 Hidupku menghilang seperti asap; tulang-tulangku membara seperti api.

Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

4 Aku lesu seperti rumput kering, dan kehilangan nafsu makan.

Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

5 Aku mengerang dengan nyaring; badanku tinggal kulit pembungkus tulang.

Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

6 Aku seperti burung undan di padang gurun, seperti burung hantu di reruntuhan yang sepi.

Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

7 Aku tak bisa tidur, seperti burung yang kesepian di atap rumah.

Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

8 Sepanjang hari musuh menghina aku; namaku dijadikan kutuk oleh orang yang marah kepadaku.

Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

9 Aku makan abu seperti roti, minumanku bercampur air mata,

Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

10 sebab Engkau telah mengangkat dan melemparkan aku dalam kemarahan-Mu yang menyala-nyala.

Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

11 Hidupku berlalu seperti bayangan di waktu petang; aku menjadi layu seperti rumput.

for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

12 Tapi Engkau, ya TUHAN, Raja untuk selama-lamanya, tetap diingat turun-temurun.

Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

13 Engkau akan bangkit dan mengasihani Sion, saatnya sudah tiba untuk berbelaskasihan kepadanya.

Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

14 Sebab hamba-hamba-Mu mencintai dia, biarpun ia sudah menjadi reruntuhan. Mereka merasa kasihan kepadanya, walaupun ia sudah menjadi debu.

Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

15 Kuasa TUHAN akan ditakuti oleh bangsa-bangsa; dan keagungan-Nya disegani oleh semua raja,

Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

16 apabila TUHAN membangun Sion kembali, dan tampil dalam keagungan-Nya.

Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

17 Ia akan mendengar doa umat-Nya yang melarat, dan tidak menolak permohonan mereka.

thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

18 Tulislah semua perbuatan TUHAN untuk angkatan yang akan datang, supaya bangsa yang belum dilahirkan dapat memuji Dia.

Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

19 TUHAN memandang dari tempat-Nya yang tinggi, dari surga Ia menengok ke bumi

Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

20 untuk mendengar keluh-kesah orang tahanan dan membebaskan orang yang dihukum mati.

Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

21 Maka nama-Nya akan diwartakan di Sion, dan Ia akan dipuji-puji di Yerusalem,

for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

22 waktu bangsa-bangsa dan kerajaan-kerajaan berhimpun untuk berbakti kepada TUHAN.

for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

23 TUHAN mematahkan kekuatanku waktu aku masih muda, dan memperpendek umurku.

naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

24 Lalu aku berkata, "Ya Allah jangan mengambil nyawaku di pertengahan hidupku." TUHAN, Engkau hidup selama-lamanya,

Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

25 dahulu Engkau menjadikan bumi; langit pun karya tangan-Mu.

Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

26 Semua itu akan lenyap, tetapi Engkau tetap ada; semua itu akan usang seperti pakaian. Engkau membuangnya seperti baju tua, lalu semuanya akan musnah.

Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

27 Tetapi Engkau tetap sama, hidup-Mu tak akan berakhir.

De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

28 Anak cucu kami akan hidup dengan tentram, dan selalu aman dalam perlindungan-Mu.

Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.