Ratapan 3
1 Akulah orang yang telah merasakan sengsara, karena tertimpa kemarahan Allah.
Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
2 Makin jauh aku diseret-Nya ke dalam tempat yang gelap gulita.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 Aku dipukuli berkali-kali, tanpa belas kasihan sepanjang hari.
ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
4 Ia membuat badanku luka parah, dan tulang-tulangku patah.
Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 Ia meliputi aku dengan duka dan derita.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 Aku dipaksa-Nya tinggal dalam kegelapan seperti orang yang mati di zaman yang silam.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 Dengan belenggu yang kuat diikat-Nya aku, sehingga tak ada jalan keluar bagiku.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 Aku menjerit minta pertolongan, tapi Allah tak mau mendengarkan.
Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 Ia mengalang-alangi jalanku dengan tembok-tembok batu.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
10 Seperti beruang Ia menunggu, seperti singa Ia menghadang aku.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 Dikejar-Nya aku sampai menyimpang dari jalan, lalu aku dicabik-cabik dan ditinggalkan.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 Ia merentangkan busur-Nya, dan menjadikan aku sasaran anak panah-Nya.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 Anak panah-Nya menembus tubuhku sampai menusuk jantungku.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
14 Sepanjang hari aku ditertawakan semua orang, dan dijadikan bahan sindiran.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 Hanya kepahitan yang diberikan-Nya kepadaku untuk makanan dan minumanku.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 Mukaku digosokkan-Nya pada tanah, gigiku dibenturkan-Nya pada batu sampai patah.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
17 Telah lama aku tak merasa sejahtera; sudah lupa aku bagaimana perasaan bahagia.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 Aku tak lagi mempunyai kemasyhuran, lenyaplah harapanku pada TUHAN.
og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
19 Memikirkan pengembaraan dan kemalanganku bagaikan makan racun yang pahit.
At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
20 Terus-menerus hal itu kupikirkan, sehingga batinku tertekan.
min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
21 Meskipun begitu harapanku bangkit kembali, ketika aku mengingat hal ini:
Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
22 Kasih TUHAN kekal abadi, rahmat-Nya tak pernah habis,
HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 selalu baru setiap pagi sungguh, TUHAN setia sekali!
hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 TUHAN adalah hartaku satu-satunya. Karena itu, aku berharap kepada-Nya.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
25 TUHAN baik kepada orang yang berharap kepada-Nya, dan kepada orang yang mencari Dia.
Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 Jadi, baiklah kita menunggu dengan tenang sampai TUHAN datang memberi pertolongan;
det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
27 baiklah kita belajar menjadi tabah pada waktu masih muda.
godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
28 Pada waktu TUHAN memberi penderitaan, hendaklah kita duduk sendirian dengan diam.
Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
29 Biarlah kita merendahkan diri dan menyerah, karena mungkin harapan masih ada.
han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
30 Sekalipun ditampar dan dinista, hendaklah semuanya itu kita terima.
Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
31 Sebab, TUHAN tidak akan menolak kita untuk selama-lamanya.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 Setelah Ia memberikan penderitaan Ia pun berbelaskasihan, karena Ia tetap mengasihi kita dengan kasih yang tak ada batasnya.
har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
33 Ia tidak dengan rela hati membiarkan kita menderita dan sedih.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 Kalau jiwa kita tertekan di dalam tahanan,
Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 kalau kita kehilangan hak yang diberikan TUHAN,
når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
36 karena keadilan diputarbalikkan, pastilah TUHAN mengetahuinya dan memperhatikan.
når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
37 Jika TUHAN tidak menghendaki sesuatu, pasti manusia tidak dapat berbuat apa-apa untuk itu.
Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
38 Baik dan jahat dijalankan hanya atas perintah TUHAN.
Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 Mengapa orang harus berkeluh-kesah jika ia dihukum karena dosa-dosanya?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 Baiklah kita menyelidiki hidup kita, dan kembali kepada TUHAN Allah di surga. Marilah kita membuka hati dan berdoa,
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 "Kami berdosa dan memberontak kepada-Mu, ya TUHAN, dan Engkau tak memberi pengampunan.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 Kami Kaukejar dan Kaubunuh, belas kasihan-Mu tersembunyi dalam amarah-Mu.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
44 Murka-Mu seperti awan yang tebal sekali sehingga tak dapat ditembus oleh doa-doa kami.
hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
45 Kami telah Kaujadikan seperti sampah di mata seluruh dunia.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 Kami dihina semua musuh kami dan ditertawakan;
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 kami ditimpa kecelakaan dan kehancuran, serta hidup dalam bahaya dan ketakutan.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 Air mataku mengalir seperti sungai karena bangsaku telah hancur.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 Aku akan menangis tanpa berhenti,
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 sampai Engkau, ya TUHAN di surga, memperhatikan kami.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 Hatiku menjadi sedih melihat nasib wanita-wanita di kota kami.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 Seperti burung, aku dikejar musuh yang tanpa alasan membenci aku.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 Ke dalam sumur yang kering mereka membuang aku hidup-hidup lalu menimbuni aku dengan batu.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 Air naik sampai ke kepalaku, dan aku berpikir, --'Habislah riwayatku!'
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
55 Ya TUHAN, aku berseru kepada-Mu, dari dasar sumur yang dalam itu.
Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 Aku mohon dengan sangat janganlah menutupi telinga-Mu terhadap permintaanku agar Kau menolong aku. Maka doaku Kaudengar, dan Kaudatang mendekat; Kau berkata, 'Jangan gentar.'
du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
58 Kaudatang memperjuangkan perkaraku, ya TUHAN, nyawaku telah Kauselamatkan.
Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
59 Engkau melihat kejahatan yang dilakukan terhadapku, rencana jahat musuh yang membenci aku. Karena itu, ya TUHAN, belalah perkaraku.
HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 Engkau, TUHAN, mendengar aku dihina; Engkau tahu semua rencana mereka.
du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
62 Mereka membicarakan aku sepanjang hari. Untuk mencelakakan aku, mereka membuat rencana keji.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 Dari pagi sampai malam, aku dijadikan bahan tertawaan.
Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
64 Hukumlah mereka setimpal perbuatan mereka, ya TUHAN.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 Kutukilah mereka, dan biarlah mereka tinggal dalam keputusasaan.
gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
66 Kejarlah dan binasakanlah mereka semua sampai mereka tersapu habis dari dunia."
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
