Ayub 9
1 Tapi Ayub menjawab, "Memang, aku tahu, kata-katamu itu tak salah. Tapi, mana mungkin manusia berperkara melawan Allah dan mengalahkan-Nya?
Saa tog Job til Orde og svarede:
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Dari seribu pertanyaan yang diajukan Allah, satu pun tak dapat dijawab oleh manusia.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 Allah itu sangat arif dan berkuasa; siapa dapat tahan melawan Dia?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Allah memindahkan gunung tanpa diketahui orang, lalu menjungkirbalikkannya dengan murka dan berang.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Allah membuat gempa sampai bumi berguncang, dan tiang penyangga dunia bergoyang-goyang,
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 Allah dapat melarang matahari terbit di waktu pagi, dan mencegah bintang-bintang bersinar di malam hari.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Dibentangkan-Nya angkasa tanpa bantuan; diinjak-injak-Nya punggung naga lautan.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Dipasang-Nya gugusan bintang selatan di cakrawala, juga bintang Biduk, bintang Belantik dan bintang Kartika.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Tak dapat kita memahami segala karya-Nya, tak sanggup kita menghitung mujizat-mujizat-Nya.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Ia lewat di mukaku, tapi tidak tampak olehku; Ia lalu disampingku, tapi tidak nyata bagiku.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Jika Ia merampas, siapa berani melarang-Nya? atau berani bertanya pada-Nya, 'Hai, Kau sedang apa?'
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 Allah tidak menahan marah dan panas hati-Nya; para pembantu Rahab pun takluk kepada-Nya.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Jadi, bagaimana aku dapat membantah Dia? Dengan kata-kata apa aku akan menjawab-Nya?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Walaupun aku tidak bersalah, apa dayaku, kecuali mohon belas kasihan dari Allah hakimku?
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Seandainya Ia menjawab bila aku berseru, aku ragu, benarkah Ia sudi mendengar suaraku?
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Dia meremukkan aku dalam angin topan, dan menambah deritaku tanpa alasan.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 Tak dibiarkan-Nya aku menghela napas barang sesaat; bahkan dilimpahi-Nya aku dengan kepahitan yang hebat.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 Haruskah aku adu tenaga dengan Dia? Tetapi lihat, betapa hebat kekuatan-Nya! Seandainya terhadap Dia aku mengajukan gugatan, siapa berani memanggil-Nya ke pengadilan?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Aku setia dan tak berbuat dosa, tetapi mulutku seakan berkata sebaliknya; setiap kata yang dibentuk bibirku, seolah-olah mempersalahkan diriku.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Aku tak bersalah, tapi aku tak perduli. Aku jemu hidup. Bagiku tak ada yang penting lagi; yang bersalah dan yang benar, sama saja nasibnya: Allah akan membinasakan kedua-duanya.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Bila orang yang tak bersalah mati tiba-tiba, Allah hanya tertawa saja.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Bumi diserahkan Allah kepada pendurhaka, dan hakim-hakim telah dibuat-Nya buta semua. Allah melakukan semua ini, kalau bukan Dia, siapa lagi?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Hari-hariku berlalu dengan kencang, lalu menghilang tanpa merasa senang.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 Seperti perahu laju, hidupku lewat dengan segera, secepat burung elang menukik, menyambar mangsanya.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 Jika aku mau tersenyum dan tertawa gembira, jika kucoba melupakan segala derita, maka dukaku datang kembali, memburu aku; sebab kutahu, Allah tetap mempersalahkan aku.
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Nah, jika begitu, peduli apa aku?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Tak ada sabun yang dapat menghilangkan dosaku!
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 Allah membenamkan aku dalam kotoran, sampai pakaianku pun menganggap aku menjijikkan.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Seandainya Allah itu manusia, aku akan dapat menjawab Dia; lalu kami akan menghadap ke pengadilan untuk menyelesaikan segala pertengkaran.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Tapi di antara kami tak ada jaksa yang dapat mengadili kami berdua.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 Semoga Allah berhenti menghukum aku dan menjauhkan kedahsyatan-Nya daripadaku!
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Aku tidak takut kepada-Nya dan akan bicara kini, sebab aku mengenal hatiku sendiri.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
