Ayub 7
1 Manusia itu seperti dipaksa berjuang; hidupnya berat seperti hidup seorang upahan;
Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
2 seperti budak yang merindukan naungan; seperti buruh yang menantikan imbalan.
Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
3 Bulan demi bulan hidupku tanpa tujuan; malam demi malam hatiku penuh kesedihan.
saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
4 Bila aku pergi tidur, malam merentang panjang; kurindukan fajar, tak dapat kuberbaring tenang.
Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
5 Tubuhku penuh cacing dan kerak darah; kulitku luka dan mengeluarkan nanah.
Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
6 Hidupku yang tanpa harap itu melaju menuju akhirnya, lebih laju daripada penenun menjalankan sekocinya.
Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.
7 Ingatlah, ya Allah, hidupku hanya hembusan napas; kebahagiaanku hilang, tak meninggalkan bekas.
Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.
8 Kini Engkau melihat aku--tetapi itu tidak lama. Jika nanti aku Kaucari, maka sudah tiada.
Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.
9 Seperti awan yang meredup lalu menghilang, manusia pun mati, tak akan kembali pulang. Semua orang yang pernah mengenal dia, lupa kepadanya dan tak lagi mengingatnya. (Sheol h7585)
En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)
Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.
11 Sebab itu aku tak dapat tinggal diam! Rasa pedih dan pahitku tak dapat kupendam. Aku harus membuka mulutku, dan mencurahkan isi hatiku.
Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
12 Mengapa aku ini terus Kauawasi dan Kaujaga? Apakah aku ini naga laut yang berbahaya?
Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?
13 Aku berbaring dan mencoba melepaskan lelah; aku mencari keringanan bagi hatiku yang gundah.
Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,
14 Tetapi Kautakuti aku dengan impian; Kaudatangkan mimpi buruk dan khayalan.
da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
15 Sehingga aku lebih suka dicekik lalu mati daripada hidup dalam tubuh penuh derita ini.
saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.
16 Aku lelah dan jemu hidup; aku ingin mati! Biarkan aku, sebab hidupku tidak berarti.
Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!
17 Mengapa manusia begitu penting bagi-Mu? Mengapa tindakannya Kauperhatikan selalu?
Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?
18 Kauselidiki dia setiap pagi, dan setiap saat dia Kauuji.
og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?
19 Kapankah Engkau berpaling daripadaku, sehingga sempat aku menelan ludahku?
Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?
20 Hai Penjagaku, rugikah Engkau karena dosaku? Mengapa Kaupakai aku sebagai sasaran panah-Mu? Begitu beratkah aku membebani diri-Mu?
Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?
21 Tidak dapatkah Engkau mengampuni dosaku? Tidak mungkinkah Engkau menghapuskan salahku? Sebentar lagi aku terbaring dalam kuburan, dan bila Kaucari aku, tak akan Kaudapatkan."
Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.
