Ayub 6
1 Lalu Ayub menjawab, "Andaikata duka nestapaku ditimbang beratnya,
Men Job svarede og sagde:
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 pasti lebih berat daripada pasir samudra. Jadi, jangan heran jika kata-kataku kurang hati-hati serta terburu-buru.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Panah dari Yang Mahakuasa menembus tubuhku; racunnya menyebar ke seluruh jiwa ragaku. Kedahsyatan Allah sangat mengerikan, dan menyerang aku bagai pasukan lawan.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Keledai akan puas jika diberi rumput muda, begitu pula lembu jika diberi makanannya.
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Tetapi makanan hambar, siapa suka? Mana boleh putih telur ada rasanya?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Tidak sudi aku menyentuhnya; muak aku jika memakannya.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 Mengapa Allah enggan mendengar doaku? Mengapa tak diperhatikan-Nya seruanku?
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 Kiranya Allah berkenan meremukkan aku! Kiranya Ia bertindak dan membunuh aku!
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Bagiku hal itu akan merupakan hiburan; aku bakal menari di tengah penderitaan. Segala perintah Allah Yang Mahakudus, telah kutaati dan kuperhatikan terus.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Apa kekuatanku sehingga aku masih ada? Apa harapanku untuk ingin hidup lebih lama?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Sekuat batukah badanku ini? Dari tembagakah tubuhku ini?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Habislah tenagaku mencari bantuan; bagiku tak ada lagi pertolongan.
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 Dalam derita seperti ini, kudambakan sahabat sejati. Entah aku masih tetap setia atau sudah melalaikan Yang Mahakuasa.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Tetapi kamu, hai kawan-kawan, tak dapat dipercaya dan diandalkan. Kamu seperti kali yang habis airnya, di kala hujan tak kunjung tiba.
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 Kamu seperti sungai yang diam dan kaku, karena tertutup salju dan air beku.
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 Segera bila tiba musim panas, salju dan es itu hilang tanpa bekas. Dasar sungai menjadi gersang, tidak berair dan kering kerontang.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 Kafilah-kafilah sesat ketika mencari air; mereka mengembara dan mati di padang pasir.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 Kafilah dari Syeba dan dari Tema mencari air itu dan mengharapkannya.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 Tetapi harapan mereka sia-sia di tepi kali yang tiada airnya.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Seperti sungai itulah kamu, kawanku; kaumundur dan takut melihat deritaku.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Kenapa? Apakah kuminta sesuatu darimu? Atau menyuruhmu menyogok orang untuk kepentinganku?
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 Apakah aku minta diselamatkan dan ditebus dari musuh yang tak berbelaskasihan?
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Nah, ajarilah aku, tunjukkanlah kesalahanku! Aku akan diam dan mendengarkan perkataanmu.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Kata-kata yang tulus menyejukkan hati, tetapi bicaramu kosong, tiada arti!
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Segala perkataanku kamu anggap angin saja; percuma kamu jawab aku yang sudah putus asa.
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 Bahkan anak yatim piatu kamu undikan nasibnya, teman karibmu kamu curangi untuk menjadi kaya.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Coba, perhatikanlah aku; masakan aku ini berdusta kepadamu?
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Jangan bertindak tak adil, sadarlah! Jangan mencela aku, aku sungguh tak salah.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Apakah pada sangkamu aku berdusta, tak bisa membedakan yang baik dan yang tercela?
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
