Ayub 4
1 Lalu berbicaralah Elifas, katanya: "Ayub, kesalkah engkau bila aku bicara? Tak sanggup aku berdiam diri lebih lama.
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
3 Banyak orang telah kauberi pelajaran, dan mereka yang lemah telah kaukuatkan.
Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
4 Kata-katamu yang memberi semangat, membangunkan orang yang tersandung, lemas dan penat.
dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —
5 Tetapi kini engkau sendiri ditimpa duka; kau terkejut, dan menjadi putus asa.
Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
6 Bukankah engkau setia kepada Allah; bukankah hidupmu tiada cela? Jika begitu, sepantasnyalah engkau yakin dan tak putus asa.
Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?
7 Pikirlah, pernahkah orang yang tak bersalah ditimpa celaka dan musibah?
Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
8 Aku tahu dari pengamatan bahwa orang yang membajak ladang kejahatan, dan menabur benih bencana bagai biji tanaman, akan menuai celaka dan kesusahan!
Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.
9 Bagai badai, begitulah murka Allah membinasakan mereka hingga punah!
For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.
10 Orang jahat mengaum dan meraung, bagaikan singa mereka menggerung. Tetapi Allah membungkam mereka serta mematahkan gigi-giginya.
Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;
11 Mereka mati seperti singa kekurangan makanan, sehingga anak-anaknya bercerai-berai tak keruan.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.
12 Pernah suatu wahyu sampai kepadaku, bagaikan bisikan halus dalam telingaku.
Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
13 Tidurku terganggu dan terusik olehnya, seperti mendapat mimpi yang buruk di malam buta.
i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
14 Aku pun terkejut dan menggigil gentar; seluruh tubuhku bergundang, gemetar.
Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
15 Angin sepoi menyentuh wajahku, maka tegaklah bulu romaku.
et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.
16 Suatu sosok berdiri di hadapanku; kutatap, tetapi ia asing bagiku. Lalu kudengar bunyi suara memecah heningnya suasana,
Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
17 'Mungkinkah manusia tanpa salah di hadapan Allah? Mungkinkah ia tidak bercela di mata Penciptanya?
»Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
18 Bahkan hamba-hamba Allah di surga, tak dapat dipercayai oleh-Nya. Bahkan pada malaikat-malaikat-Nya didapati-Nya kesalahan dan cela.
End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
19 Apalagi makhluk dari tanah liat makhluk debu yang dapat dipencet seperti ngengat!
endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
20 Makhluk itu hidup di waktu pagi, lalu mati terlantar di senja hari, dan untuk selamanya ia tak diingat lagi.
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.
21 Maka hilanglah segala yang dimiliki; ia pun mati tanpa beroleh akal budi.'
Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.
