< Ayub 37 >

1 Badai membuat hatiku gentar dan jantungku berdebar-debar.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Dengarlah suara Allah, hai kamu semua; dengarlah guruh yang keluar dari mulut-Nya.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
3 Ke seluruh langit, dilepaskannya kilat-Nya; dikirim-Nya petir-Nya ke ujung-ujung dunia.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Kemudian, terdengar suara-Nya menderu, bunyi megah guntur dan guruh; dan di tengah suara yang menggelegar, petir berkilat sambar-menyambar.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Karena perintah Allah, maka mujizat terjadi, hal-hal ajaib yang tak dapat kita fahami.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Salju jatuh ke bumi atas perintah-Nya; hujan lebat turun atas suruhan-Nya.
Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
7 Dihentikan-Nya pekerjaan manusia, supaya mereka tahu bahwa Ia sedang bekerja.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
8 Juga binatang liar masuk ke dalam lubang dan gua, dan berlindung di dalam sarangnya.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Dari selatan keluar angin taufan dan dari utara hawa dingin yang mencekam.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Napas Allah membekukan permukaan air yang luas, mengubahnya menjadi es yang keras.
Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Mega dimuati-Nya dengan air, dan awan bercahaya diterangi petir.
Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Awan-awan melayang ke seluruh dunia, atas perintah Allah mereka bergerak ke mana-mana.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
13 Allah memberi hujan untuk membasahi tanah, atau juga untuk menghukum umat manusia; mungkin pula untuk memperlihatkan kepada mereka, betapa besar kasih-Nya yang tetap untuk selamanya.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 Diamlah sebentar, hai Ayub, dan dengarkanlah; perhatikanlah keajaiban-keajaiban Allah.
Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 Tahukah engkau bagaimana Allah memberi aba-aba, sehingga kilat memancar dari awan dan mega?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
16 Tahukah engkau bagaimana awan-awan melayang hasil keahlian Allah yang mengagumkan?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 Tidak, engkau hanya dapat mengeluh kepanasan apabila bumi dilanda oleh angin selatan.
Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
18 Dapatkah engkau seperti Allah membentangkan cakrawala dan mengeraskannya seperti logam tuangan atau kaca?
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Ajarlah kami apa yang harus kami katakan kepada Allah; tak ada yang dapat kami jelaskan, pikiran kami hampa.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
20 Tak mau aku memohon bicara kepada Allah jangan-jangan Ia mendapat alasan membuat aku celaka.
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 Kini cahaya langit sangat terang sehingga menyilaukan mata; angin membersihkan cuaca dengan hembusannya.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Sinar keemasan muncul di utara, dan kemuliaan Allah mengagumkan hati kita.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Sungguh besar kuasa Allah kita; tak sanggup kita menghampiri-Nya, Ia jujur dan adil senantiasa; tak pernah Ia menindas manusia.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Itulah sebabnya Ia patut dihormati oleh siapa saja, dan orang yang mengaku arif, tak dihiraukan-Nya."
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

< Ayub 37 >