Ayub 32

1 Karena Ayub yakin sekali akan kebenaran dirinya, maka ketiga sahabatnya itu pun tak mau menjawab dia lagi.

Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.

2 Tetapi di situ ada seorang yang bernama Elihu anak Barakheel, seorang keturunan Bus dari kaum Ram. Ia tidak dapat menahan marahnya, karena Ayub membenarkan dirinya sendiri dan mempersalahkan Allah.

Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.

3 Ia juga marah kepada ketiga sahabat Ayub itu karena mereka tidak dapat membantah kata-kata Ayub, meskipun mereka mempersalahkannya.

Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.

4 Elihu orang yang paling muda di antara mereka, sebab itu ia menunggu sampai semuanya selesai berbicara.

Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.

5 Setelah melihat bahwa ketiga orang itu tidak dapat menjawab, ia menjadi marah,

Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.

6 dan berkata demikian, "Aku masih muda, sedangkan kamu sudah tua, sebab itu aku takut dan ragu mengemukakan pendapatku.

Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.

7 Pikirku, kamulah yang harus berbicara, yang lebih tua harus membagikan hikmatnya.

Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

8 Tetapi yang memberi hikmat kepada manusia, hanyalah Roh Allah Yang Mahakuasa.

Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.

9 Orang menjadi bijak, bukan karena lanjut umurnya; orang mengerti yang benar, bukan karena tinggi usianya.

De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.

10 Sebab itu, dengarkanlah aku; izinkanlah aku mengatakan pendapatku.

Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

11 Dengan sabar aku mendengarkan ketika kamu berbicara, dan menanti ketika kamu mencari kata-kata yang bijaksana.

Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.

12 Kuperhatikan dengan saksama; kudengar kamu menemui kegagalan. Kesalahan dalam kata-kata Ayub tak dapat kamu buktikan.

Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,

13 Bagaimana dapat kamu katakan bahwa hikmat telah kamu temukan? Karena kamu terpaksa menyerah. Yang bisa menjawab Ayub hanyalah Allah.

at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

14 Kepadamulah Ayub berbicara, dan bukan kepadaku, tetapi aku tak akan memberi jawaban seperti kamu.

Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.

15 Ayub, mereka bingung dan tak dapat memberi jawaban; tak ada yang dapat mereka katakan.

De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.

16 Mereka berdiri saja, tak dapat berbicara lagi. Haruskah aku menunggu meskipun mereka berdiam diri?

Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.

17 Tidak, sekarang akan kuberi jawaban; pendapatku akan kusampaikan.

Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

18 Tak sabar lagi aku menunggu. Tak dapat lagi kutahan kata-kataku.

Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.

19 Jika aku diam saja, akan pecahlah aku, seperti kantong yang penuh dengan anggur baru.

Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.

20 Aku harus berbicara, supaya hatiku tenang; aku harus membuka mulutku dan memberi jawaban.

Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.

21 Tak akan kubela siapa pun dalam sengketa ini dan tak seorang pun akan kupuji-puji.

Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;

22 Cara menyanjung-nyanjung pun, aku tidak tahu, dan seandainya aku melakukan itu, Allah akan segera menghukum aku.

thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.