Ayub 3
1 Kemudian Ayub mulai berbicara dan mengutuki hari kelahirannya, katanya,
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 "Ya Allah, kutukilah hari kelahiranku, dan malam aku mulai dikandung ibuku!
og Job tog til Orde og sagde:
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
4 Ya Allah, jadikanlah hari itu gelap, hapuskan dari ingatan-Mu hingga lenyap; janganlah Engkau biarkan pula cahaya cerah menyinarinya.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
5 Jadikanlah hari itu hitam kelam, gelap gulita, kabur dan suram; liputilah dengan awan dan mega, tudungilah dari sinar sang surya.
Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Hendaknya malam itu dihilangkan dari hitungan tahun dan bulan; jangan lagi dikenang, jangan pula dibilang.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
7 Biarlah malam itu penuh kegelapan tiada kemesraan, tiada kegembiraan.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Hai orang perdukunan dan pengendali Lewiatan, timpalah hari itu dengan sumpah dan kutukan;
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
9 jangan sampai bintang kejora bersinar, jangan biarkan sinar fajar memancar! Biarlah malam itu percuma menunggu datangnya hari dan harapan yang baru.
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
10 Terkutuklah malam celaka ketika aku dilahirkan bunda, dan dibiarkan menanggung sengsara.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 Mengapa aku tidak mati dalam rahim ibu, atau putus nyawa pada saat kelahiranku?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
12 Mengapa aku dipeluk ibuku dan dipangkunya, serta disusuinya pada buah dadanya?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 Sekiranya pada saat itu aku berpulang, maka aku tidur dan mengaso dengan tenang,
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
14 seperti para raja dan penguasa dahulu kala, yang membangun kembali istana zaman purba.
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 Aku tertidur seperti putra raja, yang mengisi rumahnya dengan perak kencana.
blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 Mengapa aku tidak lahir tanpa nyawa supaya tidurku lelap dan terlena?
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 Di sana, di dalam kuburan, penjahat tidak melakukan kejahatan, dan buruh yang habis tenaga dapat melepaskan lelahnya.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 Juga tawanan merasa lega, bebas dari hardik para penjaga.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 Di sana semua orang sama: yang tenar dan yang tidak ternama. Dan para budak bebas akhirnya.
smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 Mengapa manusia dibiarkan terus hidup sengsara? Mengapa terang diberi kepada yang duka?
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 Mereka lebih suka kuburan daripada harta, menanti maut, tapi tak kunjung tiba.
dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 Kebahagiaan baru dapat dirasakan bila mereka mati dan dikuburkan.
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
23 Masa depan mereka diselubungi oleh Allah, mereka dikepung olehnya dari segala arah.
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Gantinya makan aku mengeluh, tiada hentinya aku mengaduh.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
25 Segala yang kucemaskan, menimpa aku, segala yang kutakuti, melanda aku.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Bagiku tiada ketentraman, aku menderita tanpa kesudahan."
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
