Ayub 3
1 Kemudian Ayub mulai berbicara dan mengutuki hari kelahirannya, katanya,
Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
2 "Ya Allah, kutukilah hari kelahiranku, dan malam aku mulai dikandung ibuku!
Og Job svarede og sagde:
Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
4 Ya Allah, jadikanlah hari itu gelap, hapuskan dari ingatan-Mu hingga lenyap; janganlah Engkau biarkan pula cahaya cerah menyinarinya.
Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
5 Jadikanlah hari itu hitam kelam, gelap gulita, kabur dan suram; liputilah dengan awan dan mega, tudungilah dari sinar sang surya.
Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
6 Hendaknya malam itu dihilangkan dari hitungan tahun dan bulan; jangan lagi dikenang, jangan pula dibilang.
Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
7 Biarlah malam itu penuh kegelapan tiada kemesraan, tiada kegembiraan.
Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
8 Hai orang perdukunan dan pengendali Lewiatan, timpalah hari itu dengan sumpah dan kutukan;
De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
9 jangan sampai bintang kejora bersinar, jangan biarkan sinar fajar memancar! Biarlah malam itu percuma menunggu datangnya hari dan harapan yang baru.
Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
10 Terkutuklah malam celaka ketika aku dilahirkan bunda, dan dibiarkan menanggung sengsara.
fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
11 Mengapa aku tidak mati dalam rahim ibu, atau putus nyawa pada saat kelahiranku?
Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
12 Mengapa aku dipeluk ibuku dan dipangkunya, serta disusuinya pada buah dadanya?
Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
13 Sekiranya pada saat itu aku berpulang, maka aku tidur dan mengaso dengan tenang,
Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
14 seperti para raja dan penguasa dahulu kala, yang membangun kembali istana zaman purba.
med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
15 Aku tertidur seperti putra raja, yang mengisi rumahnya dengan perak kencana.
eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
16 Mengapa aku tidak lahir tanpa nyawa supaya tidurku lelap dan terlena?
eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
17 Di sana, di dalam kuburan, penjahat tidak melakukan kejahatan, dan buruh yang habis tenaga dapat melepaskan lelahnya.
Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
18 Juga tawanan merasa lega, bebas dari hardik para penjaga.
der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
19 Di sana semua orang sama: yang tenar dan yang tidak ternama. Dan para budak bebas akhirnya.
der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
20 Mengapa manusia dibiarkan terus hidup sengsara? Mengapa terang diberi kepada yang duka?
Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
21 Mereka lebih suka kuburan daripada harta, menanti maut, tapi tak kunjung tiba.
dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
22 Kebahagiaan baru dapat dirasakan bila mereka mati dan dikuburkan.
dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
23 Masa depan mereka diselubungi oleh Allah, mereka dikepung olehnya dari segala arah.
den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
24 Gantinya makan aku mengeluh, tiada hentinya aku mengaduh.
Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
25 Segala yang kucemaskan, menimpa aku, segala yang kutakuti, melanda aku.
Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
26 Bagiku tiada ketentraman, aku menderita tanpa kesudahan."
Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
