Ayub 29

1 Ayub melanjutkan uraiannya, katanya,

Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 "Kiranya hidupku dapat lagi seperti dahulu, waktu Allah melindungi aku.

Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

3 Aku selalu diberi-Nya pertolongan, diterangi-Nya waktu berjalan dalam kegelapan.

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

4 Itulah hari-hari kejayaanku, ketika keakraban Allah menaungi rumahku.

som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

5 Waktu itu, Yang Mahakuasa masih mendampingi aku, dan anak-anakku ada di sekelilingku.

da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

6 Ternakku menghasilkan banyak sekali susu. Banyak minyak dihasilkan oleh pohon-pohon zaitunku, meskipun ditanam di tanah berbatu.

da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

7 Jika para tua-tua kota duduk bersama, dan kuambil tempatku di antara mereka,

da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

8 minggirlah orang-orang muda, segera setelah aku dilihat mereka. Juga orang-orang tua bangkit dengan khidmat; untuk memberi hormat.

Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

9 Bahkan para pembesar berhenti berkata-kata,

Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

10 dan orang penting pun tidak berbicara.

Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

11 Siapa pun kagum jika mendengar tentang aku; siapa yang melihat aku, memuji jasaku.

Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

12 Sebab, kutolong orang miskin yang minta bantuan; kusokong yatim piatu yang tak punya penunjang.

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

13 Aku dipuji oleh orang yang sangat kesusahan, kutolong para janda sehingga mereka tentram.

den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

14 Tindakanku jujur tanpa cela; kutegakkan keadilan senantiasa.

jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

15 Bagi orang buta, aku menjadi mata; bagi orang lumpuh, aku adalah kakinya.

Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

16 Bagi orang miskin, aku menjadi ayah; bagi orang asing, aku menjadi pembela.

jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

17 Tapi kuasa orang kejam, kupatahkan, dan kurban mereka kuselamatkan.

den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

18 Harapanku ialah mencapai umur yang tinggi, dan mati dengan tenang di rumahku sendiri.

Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

19 Aku seperti pohon yang subur tumbuhnya, akarnya cukup air dan embun membasahi dahannya.

min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

20 Aku selalu dipuji semua orang, dan tak pernah kekuatanku berkurang.

min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

21 Orang-orang diam, jika aku memberi nasihat; segala perkataanku mereka dengarkan dengan cermat.

Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

22 Sehabis aku bicara, tak ada lagi yang perlu ditambahkan; perkataan meresap seperti tetesan air hujan.

ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

23 Semua orang menyambut kata-kataku dengan gembira, seperti petani menyambut hujan di musim bunga.

de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

24 Kutersenyum kepada mereka ketika mereka putus asa; air mukaku yang bahagia menambah semangat mereka.

Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

25 Akulah yang memegang pimpinan, dan mengambil segala keputusan. Kupimpin mereka seperti raja di tengah pasukannya, dan kuhibur mereka dalam kesedihannya.

Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.