< Ayub 24 >
1 Mengapa Allah tak menetapkan hari penghakiman, supaya orang-orang yang mengenal-Nya mendapat keadilan?
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
2 Ada orang-orang yang menggeser tanda batas, supaya tanahnya menjadi luas. Mereka mencuri kawanan domba, dan mengandangnya di kandang domba mereka.
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
3 Keledai milik yatim piatu, mereka larikan; sapi seorang janda, mereka sita sebagai jaminan.
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4 Mereka menghalangi orang miskin mendapat haknya, maka terpaksa bersembunyilah orang yang papa.
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
5 Jadi, si miskin itu seperti keledai liar yang mencari makan di padang belukar; hanya di tempat-tempat itu saja ada makanan untuk anak-anaknya.
Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
6 Ladang orang lain terpaksa ia kerjakan; buah anggur orang jahat harus ia kumpulkan.
De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
7 Ia tak punya selimut dan pakaian penghangat tubuh di waktu malam.
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
8 Ia basah oleh hujan lebat di gunung, lalu merapat pada gunung batu untuk berlindung.
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
9 Orang jahat memperbudak anak yang tak beribu bapa, dan mengambil bayi orang miskin yang berhutang kepadanya.
- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
10 Orang miskin pergi tanpa sandang; ia lapar selagi ia menuai gandum di ladang.
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11 Dari zaitun ia membuat minyak dan dari buah anggur, minuman, tetapi ia sendiri sangat kehausan.
mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
12 Di kota-kota terdengar rintihan orang sekarat, orang-orang luka berseru minta dirawat, tetapi Allah tak mendengarkan doa mereka; Ia tak mau mengindahkannya.
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13 Ada orang-orang yang menolak terang dan memusuhinya, mereka tak mengenal dan tak mengikuti jalannya.
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
14 Di waktu subuh si pembunuh bangun dari tidurnya, lalu keluar membunuh orang yang papa, dan selagi hari belum pagi, ia mengendap-endap seperti pencuri.
Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15 Si pezinah menunggu datangnya senja; dipakainya tudung muka agar orang tak mengenalnya.
Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16 Pencuri membongkar rumah pada malam hari; di waktu siang ia menghindari terang dan bersembunyi.
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
17 Baginya, pagi sangat menakutkan, tapi gelap yang dahsyat, menyenangkan."
For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
18 Lalu kata Zofar, "Orang jahat hanyut oleh air bah, tanah miliknya terkutuk oleh Allah; kebun anggurnya kini sepi; tak ada yang bekerja di situ lagi.
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
19 Seperti salju lenyap kena kemarau dan matahari, demikianlah orang berdosa ditelan ke dalam dunia orang mati. (Sheol )
Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol )
20 Ibunya sendiri melupakan dia, dan cacing-cacing makan tubuhnya. Namanya tak akan lagi dikenang; ia dimusnahkan seperti pohon yang tumbang.
Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
21 Semua itu terjadi karena ia menindas para janda, dan berlaku kejam kepada ibu yang tak berputra.
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22 Tapi Allah, dengan kuasa-Nya, menghalau orang perkasa. Allah bertindak, maka matilah orang durhaka.
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
23 Allah memberi dia hidup sentosa, tetapi mengawasinya tak henti-hentinya.
han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
24 Hanya sebentar ia hidup bahagia, tapi kemudian pergi untuk selama-lamanya. Ia layu seperti rumput yang tak berguna; seperti bulir padi yang dipotong dari batangnya.
Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25 Siapakah dapat menyangkal kenyataan itu, atau menyanggah kebenaran perkataanku?"
Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?