Ayub 17
1 Ajalku sudah dekat, hampir putuslah napasku; hanyalah kuburan yang tinggal bagiku.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Orang menjadikan aku bahan ejekan; kulihat betapa mereka melontarkan sindiran.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Aku ini jujur, ya Allah. Percayalah padaku! Siapa lagi yang dapat menyokong perkataanku?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Kaututup hati mereka sehingga tak mengerti; jangan sampai mereka menundukkan aku kini.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 Menurut pepatah, siapa mengadukan teman demi keuntungan, anak-anaknya sendiri akan menerima pembalasan.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 Kini aku disindir dengan pepatah itu; mereka datang untuk meludahi mukaku.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Mataku kabur karena dukacita; seluruh tubuhku kurus merana.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Orang yang saleh, terkejut dan heran; orang yang tak bersalah, menganggap aku tidak bertuhan.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 Orang yang baik dan yang tidak bersalah, makin yakin cara hidupnya berkenan kepada Allah.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Tapi seandainya kamu semua datang ke mari, tak seorang bijaksana pun yang akan kudapati.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Hari-hariku telah lalu, gagallah segala rencanaku; hilang pula semua cita-cita hatiku.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Tetapi sahabat-sahabatku berkata, 'Malam itu siang dan terang hampir tiba.' Namun aku tahu dalam hatiku bahwa tetap gelaplah keadaanku.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 Kuburku kunamakan "Ayahku", dan cacing-cacing pemakan tubuhku kusebut "Ibu" dan "Saudara perempuanku".
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Di manakah harapan bagiku; siapa melihat adanya bahagia untukku?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
