Ayub 16
1 Tetapi Ayub menjawab, "Seringkali kudengar pendapat demikian; penghiburanmu hanyalah siksaan.
Så tog Job til Orde og svarede:
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Kapankah omong kosong itu kamu hentikan? Apa yang merangsang kamu untuk memberi jawaban?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 Seandainya kamu ini aku, dan aku kamu, aku pun dapat bicara sama seperti itu. Kubanjiri kamu dengan penuturan; kepalaku akan kugeleng-gelengkan.
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 Hatimu akan kukuatkan dengan berbagai anjuran; kata-kataku akan memberi penghiburan.
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 Kalau aku bicara, deritaku tidak reda; jika aku berdiam diri, apa pula gunanya?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 Allah, membuat aku kepayahan; seluruh keluargaku telah dibinasakan.
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 Dia menentang dan menangkap aku. Sekarang kurus keringlah tubuhku, dan bagi banyak orang itulah buktinya bahwa aku telah berdosa.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 Dengan geram Allah merobek-robek tubuhku; dengan sangat benci Ia memandang aku.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 Orang-orang mengejek aku dengan mulut terbuka lebar; aku dikeroyok dan pipiku ditampar.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 Allah menyerahkan aku kepada orang durhaka; aku dijatuhkan-Nya ke tangan orang durjana.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 Tadinya hidupku aman dan sentosa, tapi Allah menyerang aku dengan tiba-tiba. Tengkukku dicengkeram-Nya dan aku dicampakkan; dijadikan-Nya aku sasaran untuk latihan.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 Tanpa rasa iba Ia terus memanah aku, sehingga terburailah isi perutku.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 Ia menyerbu seperti seorang pejuang, dan melukai aku dengan berulang-ulang.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 Aku memakai karung tanda kesedihan, dan duduk dalam debu karena dikalahkan.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 Wajahku merah karena tangisku; kelopak mataku bengkak dan biru.
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 Tapi aku tidak melakukan kekerasan; nyata tuluslah doaku kepada TUHAN.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 Hai bumi, kejahatan terhadapku jangan sembunyikan; jangan diamkan teriakku minta keadilan.
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Aku tahu bahwa Pembelaku ada di surga; Ia memberi kesaksian bahwa aku tak berdosa.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 Aku diejek teman-temanku dan ditertawakan; sambil menangis aku menghadap Allah minta bantuan.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 Ah, kiranya Allah sendiri membela aku di hadapan-Nya, seperti seorang yang rela membela sahabatnya.
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 Tahun-tahunku yang sisa tak banyak lagi; sebentar lagi aku pergi dan tak akan kembali.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
