Ayub 16
1 Tetapi Ayub menjawab, "Seringkali kudengar pendapat demikian; penghiburanmu hanyalah siksaan.
Da svarede Job og sagde:
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 Kapankah omong kosong itu kamu hentikan? Apa yang merangsang kamu untuk memberi jawaban?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 Seandainya kamu ini aku, dan aku kamu, aku pun dapat bicara sama seperti itu. Kubanjiri kamu dengan penuturan; kepalaku akan kugeleng-gelengkan.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 Hatimu akan kukuatkan dengan berbagai anjuran; kata-kataku akan memberi penghiburan.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 Kalau aku bicara, deritaku tidak reda; jika aku berdiam diri, apa pula gunanya?
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 Allah, membuat aku kepayahan; seluruh keluargaku telah dibinasakan.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 Dia menentang dan menangkap aku. Sekarang kurus keringlah tubuhku, dan bagi banyak orang itulah buktinya bahwa aku telah berdosa.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 Dengan geram Allah merobek-robek tubuhku; dengan sangat benci Ia memandang aku.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 Orang-orang mengejek aku dengan mulut terbuka lebar; aku dikeroyok dan pipiku ditampar.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 Allah menyerahkan aku kepada orang durhaka; aku dijatuhkan-Nya ke tangan orang durjana.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 Tadinya hidupku aman dan sentosa, tapi Allah menyerang aku dengan tiba-tiba. Tengkukku dicengkeram-Nya dan aku dicampakkan; dijadikan-Nya aku sasaran untuk latihan.
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 Tanpa rasa iba Ia terus memanah aku, sehingga terburailah isi perutku.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 Ia menyerbu seperti seorang pejuang, dan melukai aku dengan berulang-ulang.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 Aku memakai karung tanda kesedihan, dan duduk dalam debu karena dikalahkan.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 Wajahku merah karena tangisku; kelopak mataku bengkak dan biru.
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 Tapi aku tidak melakukan kekerasan; nyata tuluslah doaku kepada TUHAN.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 Hai bumi, kejahatan terhadapku jangan sembunyikan; jangan diamkan teriakku minta keadilan.
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Aku tahu bahwa Pembelaku ada di surga; Ia memberi kesaksian bahwa aku tak berdosa.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Aku diejek teman-temanku dan ditertawakan; sambil menangis aku menghadap Allah minta bantuan.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 Ah, kiranya Allah sendiri membela aku di hadapan-Nya, seperti seorang yang rela membela sahabatnya.
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 Tahun-tahunku yang sisa tak banyak lagi; sebentar lagi aku pergi dan tak akan kembali.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
