Ayub 13
1 Semuanya itu pernah kulihat dan kudengar sendiri, dan sungguh-sungguh kufahami.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Apa yang kamu tahu, aku pun tahu; jangan sangka aku kalah denganmu.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Tetapi aku hendak bicara dengan Yang Mahakuasa; aku ingin membela perkaraku di hadapan Allah.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 Sebab kamu menutupi kebodohanmu dengan tipu, tak ubahnya seperti dukun-dukun palsu.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Seandainya kamu tidak bicara, mungkin kamu dianggap bijaksana.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Maka dengarkanlah bantahanku; perhatikanlah pembelaanku.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Bolehkah demi Allah, kamu berdusta? Bolehkah kamu berbohong untuk kepentingan-Nya?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Bolehkah kamu memihak Allah, dan membela-Nya sebagai pengacara?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Jika Allah memeriksamu, akan baikkah hasilnya? Dapatkah kamu menipu-Nya seperti menipu manusia?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Bila kamu memihak, walaupun dengan diam-diam, kamu akan dihukum Allah dengan kejam.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Apakah keagungan Allah tidak mengejutkan jiwamu? Apakah dahsyat-Nya tidak mengecutkan hatimu?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Segala nasihatmu seperti debu yang tak berfaedah; pembelaanmu seperti tanah lempung yang mudah pecah.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Sebab itu diamlah, biarlah aku bicara! Aku tak perduli bagaimana pun akibatnya!
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 Aku siap mempertaruhkan nyawa!
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 Aku nekad sebab sudah putus asa! Jika Allah hendak membunuhku, aku berserah saja, namun akan kubela kelakuanku di hadapan-Nya.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Mungkin karena keberanianku itu aku selamat, sebab orang jahat tak akan berani menghadap Allah!
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Sekarang dengarlah baik-baik perkataanku; perhatikanlah keteranganku.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Perkaraku sudah siap kukemukakan; aku yakin, tak dapat aku dipersalahkan!
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 TUHAN, jika Engkau datang dan menuduh aku, aku akan diam dan menunggu ajalku.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 Tapi kabulkanlah dua permohonanku ini, supaya aku berani menghadap-Mu lagi:
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 berhentilah menyiksa aku, dan janganlah Kautimpa aku dengan kedahsyatan-Mu!
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Bicaralah, maka akan kuberi jawaban. Atau biarlah aku bicara, lalu berilah balasan!
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Berapa banyak salah dan dosa yang kulakukan? Segala pelanggaranku hendaknya Kausebutkan!
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Mengapa Kau menghindar dan menyingkir daripadaku? Apa sebabnya Kauanggap aku sebagai musuh-Mu?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Aku hanya daun yang gugur kena angin lalu, masakan Kaugentarkan aku! Aku hanya jerami yang kering dan layu, mana boleh Kaukejar-kejar aku!
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 Kautentukan nasib yang pahit bagiku; Kaubalaskan kesalahanku di masa mudaku.
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Kakiku Kauikat dengan rantai besi; segala gerak-gerikku Kauawasi. Bahkan telapak kakiku, tak lepas dari pandangan-Mu.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 Maka aku menjadi rapuh seperti kayu yang busuk; seperti kain dimakan ngengat aku menjadi lapuk.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
