< Ayub 10 >

1 Aku bosan dan muak dengan hidupku, maka kucurahkan kepahitan jiwaku.
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 Ya Allah, janganlah aku Kaupersalahkan; jelaskanlah mengapa aku Kaulawan.
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Apa untungnya jika Engkau menindas begini, dan membuang hasil karya-Mu sendiri? Apa untungnya jika Engkau mendukung pendapat dan rencana para penjahat?
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 Pandangan-Mu tak sama dengan pandangan manusia
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 dan usia-Mu tidak sependek umurnya.
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 Kalau begitu, mengapa Kauusut segala dosaku? mengapa Kauburu setiap kesalahanku?
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 Sebenarnya Engkau tahu dan sadar, bahwa aku tak salah, tetapi benar. Kau tahu bahwa seorang pun tidak mampu menyelamatkan aku dari tangan-Mu.
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 Aku ini dibentuk oleh tangan-Mu, masakan kini hendak Kaubinasakan aku?
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Ingatlah bahwa dari tanah liat Kauciptakan aku! Masakan Kaubuat aku kembali menjadi debu?
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 Kaumungkinkan ayahku menjadikan aku dan Kaubesarkan aku dalam rahim ibu.
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 Tubuhku Kaubentuk dengan kerangka dan urat; tulangku Kauberi daging dan kulit pembebat.
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 Kauberi aku hidup; Engkau mengasihi aku, nyawaku Kaujaga dengan pemeliharaan-Mu.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 Tetapi sekarang kutahu bahwa selama itu, diam-diam telah Kaurancangkan celakaku.
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 Kauawasi aku kalau-kalau berbuat kesalahan agar dapat Kautolak memberi pengampunan.
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 Jikalau aku berbuat dosa, maka nasibku sungguh celaka! Tapi jika perbuatanku tak tercela, tetaplah aku dianggap berbuat dosa! Tak berani aku mengangkat kepala, sebab merasa sedih dan terhina.
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 Jika kuberhasil, walau tak seberapa, Engkau memburu aku seperti singa. Dan Kautunjukkan kembali kuasa-Mu, hanyalah untuk menakutkan aku.
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 Selalu Kauajukan saksi melawan aku; dan semakin besarlah murka-Mu kepadaku. Kaukerahkan pasukan-pasukan baru untuk menyerang dan memerangi aku.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 Mengapa Kaubiarkan aku lahir ke dunia? Lebih baik aku mati saja sebelum dilihat manusia!
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 Maka seolah-olah aku tidak pernah dilahirkan, sebab dari rahim langsung dikuburkan.
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 Ah, tak lama lagi aku akan mati, maka biarkanlah aku sendiri, agar dapat aku menikmati masaku yang masih sisa ini.
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 Tak lama lagi aku pergi dan tak kembali, menuju negeri yang gelap dan suram sekali,
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 negeri yang kelam, penuh bayangan dan kekacauan, di mana terang serupa dengan kegelapan."
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.

< Ayub 10 >