< Yeremia 5 >
1 Hai penduduk Yerusalem, susurilah jalan-jalan di kotamu! Carilah di mana-mana, dan saksikanlah sendiri. Periksalah di alun-alun kota apakah ada satu orang jujur yang berusaha setia kepada Allah. Kalau ada, maka TUHAN akan mengampuni Yerusalem.
Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.
2 Kamu berkata bahwa kamu menyembah TUHAN, padahal kamu tidak bermaksud demikian.
Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.
3 Sesungguhnya yang dituntut oleh TUHAN ialah kesetiaan. TUHAN memukul kamu, tapi kamu tidak peduli. Ia meremukkan kamu, tapi kamu tidak mau diajar. Kamu keras kepala, dan tak mau bertobat dari dosa-dosamu.
Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.
4 Aku berpikir, "Ah, mereka hanyalah rakyat jelata yang tidak tahu apa-apa. Mereka bertindak bodoh, karena tidak tahu apa yang diinginkan dan dituntut TUHAN Allah dari mereka.
Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;
5 Baiklah aku pergi kepada para pembesar, dan berbicara dengan mereka. Pastilah mereka tahu apa yang diinginkan dan dituntut TUHAN Allah dari mereka." Tapi, mereka semua juga tidak mau diperintah oleh TUHAN; mereka tidak mau taat kepada-Nya.
jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.
6 Itu sebabnya mereka akan dibunuh oleh singa dari hutan, dan dikoyak-koyak oleh serigala dari padang gurun. Macan tutul akan berkeliaran mencari mangsa di dekat kota-kota mereka, dan setiap orang yang keluar akan diterkam. Semuanya itu terjadi karena mereka telah banyak berdosa, dan berkali-kali membelakangi Allah.
Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.
7 TUHAN berkata, "Mengapa Aku harus mengampuni dosa-dosa umat-Ku? Mereka telah meninggalkan Aku dan menyembah yang bukan Allah. Aku memberi makanan kepada mereka sampai mereka kenyang, tapi mereka berbuat zinah, dan sering mengunjungi pelacur-pelacur.
Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.
8 Mereka seperti kuda jantan yang gemuk dan kuat nafsu berahinya; masing-masing menginginkan istri kawannya.
De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.
9 Apakah tidak seharusnya Aku menghukum bangsa yang semacam itu dan membalas apa yang telah mereka lakukan?
Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?
10 Aku akan mengutus musuh untuk merusak kebun anggur mereka, tapi bukan untuk memusnahkannya. Aku akan menyuruh musuh itu memangkas carang pohon-pohon anggur mereka, sebab carang-carang itu bukan milik-Ku.
Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.
11 Umat Israel dan Yehuda sungguh-sungguh telah mengkhianati Aku. Aku, TUHAN, telah berbicara."
Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.
12 Umat TUHAN mengatakan yang tidak benar mengenai TUHAN. Mereka berkata, "Ah, Ia tidak akan berbuat apa-apa. Kita tidak akan kena bencana dan tidak pula akan mengalami perang atau kelaparan.
De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.
13 Anggaplah nabi-nabi itu angin saja, sebab pesan TUHAN tidak ada pada mereka."
Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.
14 Lalu TUHAN Yang Mahakuasa berkata kepadaku, "Yeremia, karena orang-orang itu berbicara begitu, maka mereka akan kena malapetaka yang menurut mereka tidak akan terjadi. Aku akan menjadikan kata-kata-Ku seperti api di dalam mulutmu. Bangsa ini akan seperti kayu bakar, dan api itu akan membakar mereka sampai habis."
Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
15 Hai umat Israel, TUHAN sedang mendatangkan suatu bangsa dari negeri yang jauh untuk menyerang kamu. Bangsa itu sudah ada sejak dulu kala, bahasanya tidak kamu kenal. Mereka kuat sekali,
Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;
16 dan pemanah-pemanah mereka gagah berani; mereka membunuh tanpa belas kasihan.
dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.
17 Mereka akan menghabiskan hasil tanah dan makananmu serta membunuh anak-anakmu. Ternak sapi dan dombamu akan mereka sembelih, dan kebun-kebun anggur serta pohon-pohon aramu akan mereka musnahkan. Kota-kota berbenteng yang kamu andalkan akan mereka hancurkan.
Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.
18 TUHAN berkata, "Sekalipun demikian, pada waktu itu pun umat-Ku tidak akan Kumusnahkan.
Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.
19 Tetapi kalau mereka bertanya mengapa Aku melakukan semuanya itu terhadap mereka, katakanlah hai Yeremia, bahwa sebagaimana mereka meninggalkan Aku di negeri mereka sendiri untuk mengabdi kepada dewa-dewa bangsa lain, begitu pula mereka akan menjadi hamba orang-orang asing di negeri lain."
Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.
20 TUHAN menyuruh aku menyampaikan pesan-Nya ini kepada keturunan Yakub yang tinggal di Yehuda,
Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
21 "Dengarkan, hai kamu orang bodoh dan tolol! Kamu punya mata tapi tidak melihat, punya telinga tapi tidak mendengar!
Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.
22 Akulah TUHAN; mengapa kamu tidak takut kepada-Ku? Seharusnya kamu gemetar terhadap Aku! Akulah yang membuat pantai menjadi perbatasan laut yang tidak dapat dilampauinya untuk selama-lamanya. Laut dapat bergelora dan gelombang dapat mengamuk, tapi tidak dapat melewati perbatasan itu.
Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.
23 Tetapi kamu keras kepala dan suka melawan; kamu telah menyeleweng dan meninggalkan Aku.
Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.
24 Tidak pernah kamu ingat untuk menghormati Aku, padahal Akulah yang mengirim hujan, baik pada awal maupun pada akhir musim hujan. Aku pula yang memberikan kepadamu musim panen setiap tahun.
Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.
25 Tetapi dosa-dosamu itulah yang menghambat semua yang baik itu sehingga kamu tidak menikmatinya.
Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.
26 Hai umat-Ku, di antara kamu ada orang-orang jahat. Seperti orang menunggui jerat yang dipasangnya untuk menangkap burung, begitulah mereka memasang jerat untuk menangkap manusia.
Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.
27 Seperti pemburu burung mengisi sangkarnya dengan burung, begitu pula mereka mengisi rumah mereka dengan barang-barang hasil tipuan. Demikianlah mereka menjadi berkuasa dan kaya
Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.
28 serta gemuk dan makmur. Kejahatan mereka tak ada batasnya. Mereka tidak berlaku adil dalam perkara anak-anak yatim piatu, dan tidak membela hak orang-orang yang tertindas.
De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.
29 Tetapi, Aku, TUHAN, akan menghukum mereka karena semuanya itu; Aku akan membalas perbuatan-perbuatan bangsa ini.
Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?
30 Sesuatu yang dahsyat dan mengerikan telah terjadi di negeri ini:
Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;
31 nabi-nabi berdusta, imam-imam melayani menurut kemauannya sendiri dan kamu umat-Ku suka akan hal itu. Tetapi apa yang akan kamu lakukan bila tiba hari terakhir?"
Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?