Yeremia 11

1 TUHAN berkata kepadaku,

Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saa lydende:

2 "Perhatikanlah syarat-syarat perjanjian yang Kubuat dengan umat-Ku. Beritahukanlah kepada orang Yehuda dan penduduk Yerusalem bahwa

Hører denne Pagts Ord, og taler til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere!

3 Aku, TUHAN Allah Israel, mengutuk siapa saja yang tidak mentaati syarat-syarat perjanjian-Ku itu.

Og du skal sige til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagts Ord,

4 Perjanjian itu telah Kubuat dengan leluhur mereka ketika mereka Kubawa keluar dari Mesir, negeri yang seperti neraka bagi mereka. Aku menyuruh mereka taat kepada-Ku dan melakukan segala yang telah Kuperintahkan. Sekarang sudah Kukatakan juga kepada orang Yehuda dan penduduk Yerusalem bahwa jika mereka taat kepada-Ku, mereka akan menjadi umat-Ku dan Aku Allah mereka. (questioned)

hvilken jeg bød eders Fædre paa den Dag, da jeg udførte dem af Ægyptens Land, fra Jernovnen, sigende: Adlyder min Røst, og gører disse Ting efter alt det, som jeg byder eder, saa skulle I være mit Folk, og jeg vil være eders Gud,

5 Kalau mereka melakukan semuanya itu, Aku akan menepati janji-Ku kepada leluhur mereka bahwa negeri yang subur dan makmur, yang sekarang mereka tempati itu, akan Kuberikan kepada mereka." Aku menjawab, "Baik, TUHAN."

paa det jeg kan stadfæste den Ed, som jeg svor eders Fædre, at jeg vilde give dem et Land, som flyder med Mælk og Honning, som det ses paa denne Dag; og jeg svarede og sagde: Amen, Herre!

6 Lalu TUHAN berkata kepadaku, "Pergilah ke kota-kota di Yehuda, dan ke jalan-jalan di Yerusalem. Sampaikanlah pesan-Ku ini kepada orang-orang di sana. Suruh mereka memperhatikan dan mentaati syarat-syarat perjanjian-Ku.

Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judas Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, og sig: Hører denne Pagts Ord, og gører derefter!

7 Ketika Aku membawa leluhur mereka keluar dari Mesir, dengan tegas Aku memperingatkan mereka supaya taat kepada-Ku. Sampai hari ini pun Aku masih terus memperingatkan umat-Ku mengenai hal itu,

Thi jeg vidnede højt for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægyptens Land, indtil denne Dag, tidligt og ideligt, sigende: Adlyder min Røst!

8 dan menyuruh mereka mentaati perjanjian-Ku itu, tetapi mereka tidak mau mendengarkan dan tak mau taat. Malahan mereka tetap keras kepala dan jahat seperti dahulu. Karena itu segala hukuman yang tercantum dalam perjanjian itu telah Kutimpakan ke atas mereka."

Men de adløde ikke og bøjede ikke heller deres Øre, men hver vandrede i sit onde Hjertes Stivhed; og over dem lod jeg komme alle denne Pagts Ord, som jeg havde befalet at gøre efter, men som de ikke gjorde.

9 Kemudian TUHAN berkata lagi kepadaku, "Orang Yehuda dan penduduk Yerusalem telah bersepakat melawan Aku.

Og Herren sagde til mig: Der findes en Sammensværgelse iblandt Judas Mænd og iblandt Jerusalems Indbyggere.

10 Mereka telah melakukan dosa yang dilakukan oleh leluhur mereka yang tidak mau taat kepada-Ku, mereka menyembah ilah-ilah lain dan tidak mau menuruti perintah-Ku. Baik Israel maupun Yehuda melanggar perjanjian yang telah Kubuat dengan leluhur mereka.

De have vendt om til at begaa Misgerninger som deres Forfædre, der vægrede sig ved at adlyde mine Ord, og de have vandret efter andre Guder for at tjene dem; Israels Hus og Judas Hus have brudt min Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre.

11 Karena itu, Aku, TUHAN, memperingatkan bahwa Aku akan mendatangkan malapetaka ke atas mereka dan mereka tak dapat menghindarinya. Jika mereka berseru minta tolong kepada-Ku, Aku tidak mau mendengarkan.

Derfor siger Herren saaledes: Jeg lader en Ulykke komme paa dem, fra hvilken de ikke skulle kunne undkomme; og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

12 Lalu orang Yehuda dan penduduk Yerusalem pergi minta tolong kepada ilah-ilah lain yang mereka puja dengan persembahan kurban. Ilah-ilah itu tidak akan mampu menyelamatkan mereka pada waktu malapetaka itu datang.

Og Judas Stæder og Indbyggerne i Jerusalem skulle gaa og raabe til de Guder, for hvilke de gjorde Røgelse; men de skulle ikke frelse dem i deres Ulykkes Tid.

13 Ilah-ilah orang Yehuda banyak sekali, sebanyak kota-kota mereka. Penduduk Yerusalem mendirikan mezbah-mezbah sebanyak jalan-jalan di kota Yerusalem untuk mempersembahkan kurban kepada Dewa Baal.

Thi saa mange som dine Stæder ere, saa mange ere dine Guder, Juda! og saa mange Gader, som der er i Jerusalem, saa mange Altre have I opsat til Skændsel, Altre til at gøre Røgelse for Baal.

14 Karena itu, Yeremia, janganlah berdoa untuk mereka atau minta tolong kepada-Ku untuk mereka! Kalau mereka dalam kesukaran dan minta tolong kepada-Ku, Aku tidak akan mau mendengarkan mereka."

Og du maa ikke bede for dette Folk og ikke opløfte Skrig eller Bøn for dem; thi jeg vil ikke høre paa den Tid, naar de raabe paa mig over deres Ulykke.

15 TUHAN berkata, "Umat-Ku yang Kukasihi telah melakukan hal-hal yang jahat. Mereka tidak berhak berada di Rumah-Ku. Mereka menyangka bahwa dengan membuat janji-janji, dan dengan mempersembahkan binatang, mereka dapat mencegah malapetaka. Apakah dengan itu mereka bisa senang?

Hvad er der for min elskelige i mit Hus? At de store øve det, som er Skændighed og lade det hellige Kød gaa bort fra dig; thi naar dit Onde kommer, da fryde du dig!

16 Pernah Aku menamakan mereka pohon zaitun rindang, penuh buah-buahan yang bagus. Tetapi, sekarang dengan suara gemuruh yang hebat akan Kubakar daun-daunnya dan Kupatahkan semua rantingnya.

Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ, smukt ved dejlig Frugt; med stort Bulders Lyd har han antændt en Ild om det, og de have sønderbrudt dets Grene.

17 Akulah yang mendirikan Israel dan Yehuda, Aku, TUHAN Yang Mahakuasa. Tapi, sekarang Aku sudah merencanakan untuk mendatangkan malapetaka ke atas mereka. Mereka sendirilah yang menyebabkan semuanya itu, karena mereka telah melakukan kejahatan, yaitu mempersembahkan kurban kepada Baal sehingga Aku marah."

Og den Herre Zebaoth, som plantede dig, har talt ondt over dig, for Israels Hus's og Judas Hus's Ondskabs Skyld, som de bedreve for at opirre mig, idet de gjorde Røgelse for Baal.

18 TUHAN memberitahukan kepadaku tentang rencana jahat musuh-musuhku terhadapku.

Og Herren lod mig det vide, saa jeg ved det; dengang lod du mig se deres Idrætter.

19 Aku seperti domba yang tanpa curiga dibawa ke tempat pembantaian. Aku tidak tahu bahwa akulah yang menjadi sasaran rencana-rencana jahat mereka. Mereka berkata, "Mari kita tebang pohon ini sementara ia masih dapat menghasilkan buah; kita musnahkan dia supaya namanya dilupakan orang."

Og jeg var som et tamt Lam, der føres hen at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde optænkt Anslag imod mig og sagt: Lader os ødelægge Træet med dets Frugt og udrydde ham af de levendes Land, at hans Navn ikke ydermere ihukommes.

20 Lalu aku berdoa, "Ya TUHAN Yang Mahakuasa, Engkau hakim yang adil; Engkaulah yang menguji pikiran dan hati orang. Perkaraku ini kuserahkan kepada-Mu. Semoga aku dapat menyaksikan Engkau membalas perbuatan orang-orang itu."

Men, Herre Zebaoth, du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem: Thi dig har jeg forelagt min Sag.

21 Orang-orang kota Anatot ingin supaya aku mati. Mereka berkata, "Kalau engkau terus saja menyampaikan pesan-pesan TUHAN kepada kami, engkau akan kami bunuh."

Derfor siger Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv og sige: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke dø ved vor Haand;

22 Karena itu, TUHAN Yang Mahakuasa berkata, "Aku akan menghukum mereka! Orang-orang muda mereka akan tewas dalam pertempuran, anak-anak mereka akan mati kelaparan.

ja, derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Se, jeg vil hjemsøge dem; deres unge Karle skulle dø ved Sværdet, deres Sønner og deres Døtre skulle dø ved Hunger;

23 Aku sudah menentukan waktunya untuk mendatangkan malapetaka ke atas orang-orang Anatot, dan jika waktu hukuman mereka itu tiba, tak seorang pun akan luput."

og intet skal blive tilovers af dem; thi jeg vil lade Ulykke komme over de Mænd i Anathoth i deres Hjemsøgelses Aar.