Dagiti Salmo 74

1 Apay nga agnanayon nga inlaksidnakami, O Dios? Apay a gumil-ayab ti pungtotmo maibusor iti karnero iti pagpaspasturam?

En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

2 Lagipem dagiti tattaom, a pinilim idi un-unana a tiempo, a sinubbotmo nga agbalin a tawidmo, ken ti Bantay Sion a pagnanaedam.

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

3 Umaymo kitaen dagiti naan-anay a nadadael, amin a panangpirdi nga inaramid dagiti kabusor iti nasantoan a disso.

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

4 Nagriyaw dagiti kabusormo iti tengnga ti pinilim a lugar; inkabilda dagiti banderada a pakigubat.

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

5 Arigda la dagiti agpukpukan iti kayo iti kabakiran.

Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.

6 Minaso ken binurakda dagiti amin nakitikitan; binurakda dagitoy babaen kadagiti wasay ken maso.

Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

7 Pinuoranda ti templom, tinulawanda ti pagnanaedam, renebbada daytoy.

Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

8 Kinunada iti puspusoda, “Dadaelentayo amin dagitoy.” Pinuoranda amin a kukuam a disso a paguummongan iti dayta a lugar.

De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

9 Awanen ti makitami a nakaskasdaaw a pagilasinan manipud iti Dios; awanen iti profeta, ken awanen ti makaammo kadakami no kaano nga agpatingga daytoy.

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

10 Kasano kapaut, O Dios, ti pananglalais ti kabusor kenka? Agnanayonto kadi a tabtabbaawan dagiti kabusor ti naganmo?

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?

11 Apay a gawgawidam ti imam, ti makannawan nga imam? Iruarmo ti makannawan nga imam manipud iti pagan-anaymo ket dadaelem ida.

Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

12 Nupay kasta, ti Dios isun ti arik sipu pay idi un-unana, a mangiyeg ti pannakaisalakan iti daga.

Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

13 Babaen iti bilegmo, ginuduam ti baybay, binurakmo dagiti ulo dagiti nakabutbuteng nga ayup ti baybay, nga adda iti uneg ti danum.

Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;

14 Rinumekmo dagiti ulo ti leviatan; impakanmo isuna kadagiti agnanaed iti let-ang.

du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

15 Linukatam dagiti ubbog ken dagiti waig; pinagmagam dagiti agay-ayus a karayan.

Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

16 Kukuam ti aldaw, ken kukuam pay ti rabii; inkabilmo ti init ken bulan iti umiso a pagiananda.

din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

17 Inkabilmo dagiti beddeng ti daga; inaramidmo ti tiempo ti pudot ken lam-ek.

du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

18 Lagipem no kasano iti panangisawang ti kabusor iti makapasakit a sasao kenka, O Yahweh, ken tinabbaawan dagiti maag a tao iti naganmo.

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!

19 Saanmo nga iyawat ti biag ti kalapatim iti atap nga ayup. Ti biag dagiti tattaom a naidadanes, saanmo a liplipatan iti agnanayon.

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

20 Lagipem ti tulagmo, ta dagiti nasipnget a rehion iti daga ket napnoan kadagiti lugar ti kinaranggas.

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

21 Saanmo nga ipalubos a maibabain dagiti naidadanes; idaydayaw koma dagiti nakurapay ken naidadanes ti naganmo.

Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

22 Tumakderka, O Dios; ikalintegam ti dayawmo; lagipem ti agmalmalem a pananglalais dagiti maag kenka.

Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,

23 Saanmo a liplipatan ti timek dagiti kabusormo wenno ti panagririyaw dagiti saan nga agsarsardeng a mangkarkarit kenka.

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!