Dagiti Salmo 65
1 Kenka, O Dios iti Sion, agur-uray dagiti pammadayawmi kenka; ituloymi nga aramiden dagiti sapatami kenka.
Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
2 Sika a dumdumngeg iti kararag, umayto kenka amin a lasag.
Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
3 A kasla ab-abakennakami dagiti basbasolmi; maipanggep met kadagiti panaglabsingmi, pakawanemto dagitoy.
Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
4 Nagasat ti tao a pinilim nga iyasideg kenka tapno agtalinaed iti santuariom. Mapnekkaminto iti kinaimbag ti balaymo, ti nasantoan a templom.
Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
5 Sililinteg a sungbatannakami babaen iti panagaramidmo kadagiti nakaskasdaaw, Dios iti pannakaisalakanmi; sika a pagtalkan ti amin a suli ti daga ken dagiti adda iti ballasiw ti taaw.
Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
6 Ta sika iti nangpatibker kadagiti banbantay, sika a nabarikesan iti kinapigsa.
Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
7 Sika ti mangpapaulimek ti daranudor ti taaw, ti daranudor dagiti dalluyon, ken dagiti panagringgor dagiti tattao.
Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
8 Dagiti agnanaed kadagiti nasulinek a paset ti daga ket mabuteng iti pammaneknek dagiti aramidmo; pagragsakem ti laud ken ti daya.
han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
9 Umaymo tultulongan ti lubong; sibsibugam daytoy; kasta unay ti panangpabaknangmo iti daytoy; napno iti danum iti karayan ti Dios; ipapaaymo iti apit idi insaganam ti lubong.
Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
10 Sibsibugam a sibubuslon dagiti talon a naarado; isubsublim dagiti nagungap a ringringngat; palpaluknengem dagitoy babaen iti arbis; benbendisionam dagiti katubtubo a mula dagitoy.
Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
11 Kinoronaam ti tawen iti kinaimbagmo; iti sadinoman a papanam, adu iti napipintas nga apit.
Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
12 Nagtinnag daytoy iti pagpaspastoran iti let-ang, ken nabarekesan dagiti turturod iti rag-sak.
Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
13 Nakawesan dagiti pagpaspastoran kadagiti arban; namulaan met dagiti tanap kadagiti trigo; agpukpukkawda gapu iti ragsak, ken agkankantada.
Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
