Dagiti Salmo 139

1 O Yahweh, sinukimatnak, ken am-ammonak.

(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!

2 Ammom no agtugaw ken no agtakderak; maawatam dagiti pampanunotko uray adayoka kaniak.

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

3 Ammom ti dalanko ken inton agiddaak; pagaammom unay dagiti amin a dalanko.

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

4 Ta awan ti sao nga innak isao a saanmo nga ammo a naan-anay, O Yahweh.

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

5 Lawlawlawennak iti likudan ken iti sangoanan ken ipatpataymo ti imam kaniak.

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

6 Ti kasta a pannakaammo ket nalabes unay kaniak; nangato unay, ken saanko daytoy a maawatan.

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

7 Sadino ti papanak tapno makalibasak iti Espiritum? Sadino ti mabalinko a pagkamangan manipud iti presensiam?

Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

8 No agpangatoak kadagiti langit, addaka sadiay; no aramidek ti pagiddaak idiay sheol, adtoy, addaka sadiay. (Sheol h7585)

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)

9 No tumayabak kadagiti payyak ti agsapa ket apanak agnaed kadagiti ungto a paset iti ballasiw ti taaw,

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

10 uray sadiay idalannakto ti imam, ken tenglennakto ti makannawan nga imam.

da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

11 No kunaek, “Awan duadua a ti sipnget ilemmengnak ken ti rabii ket isunto ti lawagko;”

Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

12 uray ti sipnget ket saan a makalemmeng kenka. Ti rabii ket agraniag a kasla aldaw, ta ti sipnget ken ti lawag ket agpadpada laeng kenka.

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

13 Binukelmo ti akin-uneg a kinataok; binukelnak iti aanakan ti inak.

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

14 Agyamannak kenka, ta makapasiddaaw ken nakakaskasdaaw dagiti aramidmo. Ammom la unay ti biagko.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

15 Saan a nailemmeng ti bagik kenka idi naaramidak iti nalimed, idi siaannad a naaramidak kadagiti kaunggan ti daga.

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

16 Nakitanak iti uneg ti aanakan; dagiti amin nga aldaw a naituding para kaniak ket nailanaden iti librom sakbay pay a mapasamak ti umuna.

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

17 Anian a nagpateg dagiti pampanunotmo kaniak, O Dios! Anian a nagadu ti pakadagupanda!

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

18 No innak ida bilangen, ad-adu pay ti bilangda ngem iti darat. Inton agriingak, addaak latta dita dennam.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

19 No papatayem la koman ti nadangkes, O Dios; umadayokayo kaniak, dakayo a naranggas a tattao.

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

20 Suksukirendaka ken agtigtignayda a siaallilaw; agul-ulbod dagiti kabusormo.

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

21 Di met kagurgurak, O Yahweh, dagidiay a manggurgura kenka? Di met laklaksidek dagiti tumakder a bumusor kenka?

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

22 Kagurgurak ida iti kasta unay; nagbalinda a kabusorko.

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

23 Sukimatennak, O Dios, ken ammoem ti pusok; padasennak ken ammoem dagiti pampanunotko.

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

24 Kitaem no adda ti uray ania a nadangkes a wagas kaniak, ket idalannak iti dalan nga awan patinggana.

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!