Dagiti Salmo 139

1 O Yahweh, sinukimatnak, ken am-ammonak.

Herre! du har ransaget mig og kender mig.

2 Ammom no agtugaw ken no agtakderak; maawatam dagiti pampanunotko uray adayoka kaniak.

Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

3 Ammom ti dalanko ken inton agiddaak; pagaammom unay dagiti amin a dalanko.

Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.

4 Ta awan ti sao nga innak isao a saanmo nga ammo a naan-anay, O Yahweh.

Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

5 Lawlawlawennak iti likudan ken iti sangoanan ken ipatpataymo ti imam kaniak.

Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

6 Ti kasta a pannakaammo ket nalabes unay kaniak; nangato unay, ken saanko daytoy a maawatan.

Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.

7 Sadino ti papanak tapno makalibasak iti Espiritum? Sadino ti mabalinko a pagkamangan manipud iti presensiam?

Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

8 No agpangatoak kadagiti langit, addaka sadiay; no aramidek ti pagiddaak idiay sheol, adtoy, addaka sadiay. (Sheol h7585)

Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)

9 No tumayabak kadagiti payyak ti agsapa ket apanak agnaed kadagiti ungto a paset iti ballasiw ti taaw,

Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

10 uray sadiay idalannakto ti imam, ken tenglennakto ti makannawan nga imam.

saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

11 No kunaek, “Awan duadua a ti sipnget ilemmengnak ken ti rabii ket isunto ti lawagko;”

Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

12 uray ti sipnget ket saan a makalemmeng kenka. Ti rabii ket agraniag a kasla aldaw, ta ti sipnget ken ti lawag ket agpadpada laeng kenka.

Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.

13 Binukelmo ti akin-uneg a kinataok; binukelnak iti aanakan ti inak.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

14 Agyamannak kenka, ta makapasiddaaw ken nakakaskasdaaw dagiti aramidmo. Ammom la unay ti biagko.

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

15 Saan a nailemmeng ti bagik kenka idi naaramidak iti nalimed, idi siaannad a naaramidak kadagiti kaunggan ti daga.

Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.

16 Nakitanak iti uneg ti aanakan; dagiti amin nga aldaw a naituding para kaniak ket nailanaden iti librom sakbay pay a mapasamak ti umuna.

Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

17 Anian a nagpateg dagiti pampanunotmo kaniak, O Dios! Anian a nagadu ti pakadagupanda!

Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!

18 No innak ida bilangen, ad-adu pay ti bilangda ngem iti darat. Inton agriingak, addaak latta dita dennam.

Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

19 No papatayem la koman ti nadangkes, O Dios; umadayokayo kaniak, dakayo a naranggas a tattao.

Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

20 Suksukirendaka ken agtigtignayda a siaallilaw; agul-ulbod dagiti kabusormo.

Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

21 Di met kagurgurak, O Yahweh, dagidiay a manggurgura kenka? Di met laklaksidek dagiti tumakder a bumusor kenka?

Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

22 Kagurgurak ida iti kasta unay; nagbalinda a kabusorko.

Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

23 Sukimatennak, O Dios, ken ammoem ti pusok; padasennak ken ammoem dagiti pampanunotko.

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

24 Kitaem no adda ti uray ania a nadangkes a wagas kaniak, ket idalannak iti dalan nga awan patinggana.

Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!