Dagiti Salmo 137

1 Iti igid dagiti karayan ti Babilonia, nagtugaw ken nagsangsangitkami idi napanunotmi ti maipanggep iti Sion.

Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi græd, naar vi kom Zion i Hu.

2 Kadagiti kayo ti karawawe, insab-itmi sadiay dagiti arpami.

Paa Vidierne i Landet havde vi hængt vore Harper.

3 Dagiti nangtiliw kadakami sadiay kayatda nga agkantakami, ken dagiti nanglalais kadakami kayatda nga agragsakkami, a kunada, “Kantaandakami iti maysa kadagiti kanta ti Sion.”

Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade: „Synger for os af Zions Sange!‟

4 Kasanokami a makakanta iti saniweng maipapan kenni Yahweh iti ganggannaet a daga?

Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?

5 No iyaleng-alengko ti pakalaglagipan kenka, O Jerusalem, malipatan koma ti makannawan nga imak ti laingna.

Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!

6 Dumket koma ti dilak iti ngaresko no saankan a panunoten ni kaanoman, no saanen a ti Jerusalem ti imbilangko a naindaklan a pakaragsakak.

Min Tunge hænge ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.

7 Lagipem, O Yahweh ti inaramid dagiti Edomita iti aldaw a narba ti Jerusalem. Kinunada, “Rebbaenyo, rebbaenyo aginggana kadagiti adigina.”

Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: „Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den.‟

8 Anak a babai ti Babilonia, nga asidegen a madadael – mabendisionan koma ti tao, ti siasinoman a mangibales kenka iti inaramidmo kadakami.

Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.

9 Mabendisionan koma ti tao, ti siasinoman a mangala ken mangibaot kadagiti ubbingmo iti dakkel a bato.

Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.