Dagiti Salmo 104
1 Idaydayawko ni Yahweh iti amin a biagko, Yahweh a Diosko, naindaklanka unay; nakawesanka iti dayaw ken daeg.
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 Nabungonka iti lawag a kas iti pagan-anay; uk-ukradem dagiti langit a kas iti kurtina ti tolda.
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 Ipaspasdekmo dagiti arwanan dagiti siledmo iti rabaw dagiti ulep; ar-aramidem a karwahem dagiti ul-ulep; magmagnaka kadagiti payak ti angin.
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
4 Pagbalbalinenna dagiti angin menmensaherona, dagiti gil-ayab ti apuy nga adipenna.
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 Impasdekna ti pundasion ti daga, ket saanto a pulos daytoy a magunggon.
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 Inabbongam ti daga iti danum a kas iti kawes; inabbongan ti danum dagiti banbantay.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 Ti panangbabalawmo ti nangpaes-es kadagiti danum; dagus a pimmanawda gapu iti dumanaranudor a timekmo.
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 Bimmangon dagiti banbantay, ken nagwaras dagiti tanap kadagiti disso nga indutokmo para kadakuada.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 Nangikabilka iti beddeng para kadakuada a didanto ballasiwen; ket saandanto manen nga abbongan ti lubong.
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 Pinagayusna dagiti ubbog kadagiti tanap; nagayus dagiti waig kadagiti nagbabaetan dagiti bantay.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 Dagitoy ti paggapuan ti inumen dagiti amin nga ayup iti taltalon, ep-ependa ti pannakawaw dagiti atap nga asno.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 Kadagiti igid iti karayan, agaramid dagiti billit kadagiti umokda; agkakantada kadagiti sangsanga.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 Sibsibuganna dagiti bantay manipud kadagiti siled ti danumna idiay tangatang. Napnoan ti lubong kadagiti bunga ti nagbannoganna.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 Pagtubtuboenna dagiti ruot para kadagiti dingwen ken mula a taripatoen dagiti tattao tapno makapataudda iti taraon manipud iti daga.
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
15 Ar-aramidenna ti arak tapno rumagsak ti tao, iti lana tapno rumaniag ti rupana, ken taraon tapno umatiddog ti biag daytoy.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 Masibsibogan a nasayaat dagiti kayo ni Yahweh; inmulana dagiti sedro ti Lebanon.
HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 Sadiay ti pagumokan dagiti billit. Pagbalbalinen ti kannaway a pagbalayanna ti kayo ti saleng.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 Agnanaed dagiti atap a kalding kadagiti nangangato a bantay; agserserbi a kamang dagiti koneho ti tuktok ti bantay.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Dinutokanna ti bulan a mangmarka iti panagbaliw dagiti panawen; ammo ti init ti tiempo ti ilelennekna.
Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 Ar-aramidem ti sipnget iti rabii a tiempo a rumrummuar dagiti amin a narurungsot nga ayup.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 Agngerngernger dagiti urbon a leon iti panangbirukda kadagiti tukmaanda ken birbirukenda ti taraonda iti agtaud iti Dios.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 Tunggal sumingising ti init, agsublida a maturog kadagiti rukibda.
De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
23 Kabayatanna, mapan agtrabaho dagiti tattao ket agtrabahoda agingga iti rabii.
Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
24 Anian a nagadu ken nadumaduma ti aramidmo, O Yahweh! Inaramidmo amin dagitoy babaen iti kinasirib; agluplupias ti daga kadagiti aramidmo.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Sadiay ti ayan ti nauneg ken nalawa a baybay, a napno kadagiti saan a mabilang a parsua, babassit man ken dadakkel.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
26 Agdaldaliasat sadiay dagiti barko, ken adda met sadiay ti Leviatan nga inaramidmo nga agay-ayam idiay baybay.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 Agpannuray amin dagitoy kenka tapno taraonam ida iti naituding a tiempo.
De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 No kasta nga ikkam ida, ummongenda; no kasta nga ilukatmo ti dakulapmo, mapnekda.
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
29 No kasta nga ilingedmo ta rupam, mariribukanda, no bawyem ti angesda, matayda ken agsublida iti tapok.
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 No ibaonmo ti Espiritum, maparsuada ken pinabarum ti away.
du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31 Agpaut koma iti agnanayon ti dayag ni Yahweh; ragragsaken koma ni Yahweh ti parsuana.
HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 Tantannawaganna ti daga ket agkintayeg daytoy, sagsagidenna dagiti bantay ket agasukda.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
33 Kantaak ni Yahweh iti amin a biagko; Agkantaak ti panagdaydayaw iti Diosko agingga a sibibiagak.
Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 Agbalin koma a nasam-it kenkuana ti kapanunotak; Agragragsakak kenni Yahweh.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Mapukaw koma dagiti managbasol iti daga, ken maawan koma dagiti nadangkes. Idaydayawko ni Yahweh iti amin a biagko. Idaydayawyo ni Yahweh.
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
