Dagiti Salmo 10
1 O Yahweh, apay nga umad-adayoka? Apay nga aglemlemmengka iti tiempo ti riribuk?
Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
2 Gapu iti kinapalangguadda, kamaten dagiti nadangkes a tattao dagiti maidaddadanes; ngem pangngaasim ta ipalubosmo a mapalab-ogan dagiti nadangkes babaen kadagiti bukodda a panggep nga insaganada.
Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
3 Ta ipaspasindayag ti nadangkes a tao ti nalaus a tarigagayna; padpadayawanna dagiti naagum ken lalaisenna ni Yahweh.
Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
4 Ti nadangkes a tao ket natangsit, saanna a sapsapulen ti Dios. Pulos a saanna a panpanunoten ti Dios gapu ta saanna a pagan-ano ti maipapan kenkuana.
Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
5 Natalged isuna iti amin a tiempo, ngem nangato unay kenkuana dagiti nalinteg a bilbilinmo; tagtagibassitenna dagiti amin a kabusorna.
Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
6 Kunaenna iti pusona, “Saanakto pulos a mapaay; saanakto a makapadas iti riribuk iti amin a henerasion.”
Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
7 Napnoan ti ngiwatna iti panangilunod, panangallilaw, ken makapasakit a sasao; mangdangran ken mangdadael ti dilana.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
8 Agab-abang isuna nga agsaneb iti asideg dagiti purpurok; patpatayenna dagiti awan basolna kadagiti nalimed a lugar; agsisiim dagiti matana kadagiti biktimaenna nga awan gawayna.
Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
9 Aglemlemmeng isuna a kasla leon iti kasamekan; agpadpadaan isuna a mangtiliw kadagiti maidaddadanes. Tiltiliwenna dagiti maidaddadanes no guyodenna ti silona.
Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
10 Marumek ken madangran dagiti biktimana; matnagda kadagiti nalagda a silona.
Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
11 Kunaenna iti pusona, “Nanglipat ti Dios; lenglengdanna ti rupana; saannan a kayat ti kumita.”
Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
12 Bumangonka, O Yahweh; ingatom ti imam iti panangukom, O Dios. Saanmo a lipaten dagiti maidaddadanes.
Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
13 Apay a laklaksiden ti nadangkes a tao ti Dios ken kunaenna iti pusona, “Awanto ti sungsungbatak kenka”?
Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
14 Nakitam, ta kanayon a makitkitam ti mangpaspasagrap iti riribuk ken liday. Italtalek dagiti awan gawayna ti bagida kenka; is-ispalem dagiti ulila.
Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
15 Tukkolem ti takiag ti nadangkes ken managdakdakes a tao; dusaem isuna gapu kadagiti dakes nga aramidna, nga impagarupna a saanmo a matakuatan.
Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
16 Ni Yahweh ti Ari iti agnanayon ken awan patinggana; mapapanaw dagiti nasion iti dagana.
Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
17 O Yahweh, nangngegmo dagiti kasapulan dagiti maidaddadanes; pappapigsaem ti pusoda, dengdenggem ti kararagda;
Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
18 ikankanawam dagiti ulila ken dagiti maidaddadanes tapno awan ti tao ditoy rabaw ti daga ti mangbutbuteng manen.
for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
