< Dagiti Proverbio 29 >
1 tao a namin-adu a natubngar ngem pasikkilenna ti tengngedna, madadael a dagus ket saanto nga umimbag.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 Inton umadu dagiti agar-aramid iti umno, agrag-o dagiti tattao, ngem no ti nadangkes a tao ti mangiturturay, agsennaay dagiti tattao.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 Siasinoman a mangayat iti kinasirib ket pagrag-oena ti amana, ngem ti makikadkadua kadagiti balangkantis ket daddaelenna ti kinabaknangna.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 Patakderen ti ari ti daga babaen iti hustisia, ngem dadaelen daytoy ti tao a dumawdawat iti pasuksok.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 Ti tao a mangpatpatiray-ok iti kaarrubana ket agiwaywayat iti iket para iti sakana.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 Matiliw iti palab-og ti siasinoman a dakes a tao babaen iti bukodna a basol, ngem agkanta ken agrag-o ti tao nga agar-aramid iti umno.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 Irupir ti agar-aramid iti nasayaat dagiti napanglaw; saan a maawatan ti nadangkes ti kasta a pannakaammo.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Puoran dagiti maag ti siudad, ngem ikkaten dagiti nasirib ti gura.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 No makisinuppiat ti masirib kadagiti maag a tao, agpungtot ken agkatawa isuna, ken awanto ti inana.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 Kagura dagiti mawaw ti dara ti awan basolna ket sapulenda ti biag dagiti nalinteg.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 Ipakita ti tao a maag ti amin nga ungetna, ngem ti masirib a tao ket igawidna ti ungetna ken pakalmaenna ti bagina.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 No dengdenggen ti mangiturturay ti kinaulbod, agbalinto a nadangkes dagiti amin nga opisyalesna.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 Agpada ti napanglaw ken ti mangidaddadanes a tao, ta agpada nga innikan ni Yahweh iti lawag dagiti matada.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 No ukomen ti ari dagiti napanglaw babaen iti kinapudno, mapasingkedanto iti agnanayon ti tronona.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 Mangted iti sirib ti baot ken panangbabalaw, ngem ti ubing a saan a madisdisiplinaan ket ibabainna ti inana.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 Inton dagiti nadangkes a tao ti agturay, umadu ti basol, ngem makita dagiti agar-aramid iti umno ti pannakaabak dagiti nadangkes a tattao.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Disiplinaam ti anakmo ket paginanaennakanto, mangiyegto isuna iti ragsak iti biagmo.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 No awan ti naipadto a sirmata saan a matengngel dagiti tattao, ngem nagasat ti tao a mangsalsalimetmet iti linteg.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 Saanto a mabagbagaan iti maysa a tagabu, ta uray no maawatanna, awanto ti sungbatna.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Kitaen ti tao a darasudos iti saona? Ad-addu ti namnamma para ti maag ngem isuna.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 Ti mangpanuynoy iti tagabuna sipud pay iti kinaagtutubona, addanto ti parrikut iti kamaudiananna.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 Ti naunget a tao ket mangpataud iti ringgor ken makaaramid iti adu a basol ti amo a naunget.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 Ti kinatangsit ti maysa a tao ket isu ti mangipababa kenkuana, ngem ti addaan iti napakumbaba nga espiritu ket mapadayawanto.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Ti tao a makibingay kadagiti agtatakaw ket kagurgurana ti bukodna a biag; mangmangegna ti lunod ket agulimek.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 Ti buteng ti tao ket isu’t pakaisiloanna, ngem maisalakan ti agtaltalek kenni Yahweh.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Adu ti mangsapul iti rupa ti mangituray, ngem agtaud kenni Yahweh ti hustisia para kenkuana.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 Ti tao a saan a nalinteg ket pakarurudan dagiti agar-aramid iti umno, ngem ti nalinteg ti dalanna ket makarimon kadagiti nadangkes a tattao.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.