Dagiti Proverbio 26
1 Niebe iti panawen ti tikag wenno tudo iti panawen iti panagapit ti pakaiyarigan ti maag a saan a maikari a mapadayawan.
Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
2 Ti panagakar-akar ti billit tuleng ken ti napartak a panagtayab ti sallapingaw ti pakaiyarigan ti lunod a saan a maikari nga agdissuor.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
3 Ti baut ket para iti kabalio, ti busal ket para iti asno ken ti kayo a pagbaut ket para kadagiti maag.
En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
4 Saanmo a sungsungbatan ken danggayan ti maag iti kinamaagna, ta no aramidem dayta ket agbalinka a kas kenkuana.
Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
5 Sungbatam iti minamaag ti tao a maag ken danggayam iti kinamaagna tapno saan isuna nga agbalin a nasirib iti bukodna a panagkita.
Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
6 Ti siasinoman a mangipatulod iti mensahe iti maysa a maag ket arigna a putputdenna ti sakana ken in-inumenna ti pakadangranna.
Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
7 Dagiti agbitbitin a saka ti maysa a paralitiko ket maiyarig iti maysa a proverbio iti ngiwat dagiti maag.
Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
8 Ti panangigalut iti bato iti maysa a palsiit ket kapada ti panangpadayaw iti maysa a maag.
Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
9 Ti sisiit nga igi-iggem ti maysa a nabartek ket kasla proverbio iti ngiwat dagiti maag.
Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
10 Ti pumapana a mangsugsugat iti uray siasinoman ket kasla tay tao a mangtangtangdan iti maag wenno uray siasinoman a lumabas.
Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
11 Aso a mangdildilpat iti sarwana ti pakaiyarigan ti maysa a maag a mangulit-ulit iti minamaag nga aramidna.
Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
12 Adda kadi makitkitam a nasirib iti bukodna a panagkita? Adda ad-adu a namnama para iti maysa a maag ngem iti kas kenkuana.
Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
13 Ibagbaga ti sadut a tao nga, “Adda leon iti dalan! Adda leon kadagiti plasa!”
Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
14 Ti panagpusipos ti ridaw iti bisagrana ti pakaiyarigan ti panagbalibalikid ti nasadut a tao iti pagid-iddaanna.
Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
15 Ti sadut a tao ket ikabilna ti imana iti pinggan, ngem saanna man laeng a maingato daytoy nga isubo iti ngiwatna.
Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
16 Iti panagkita ti maysa a sadut a tao ket nasirsirib isuna ngem iti pito a lallaki nga addaan iti kinatimbeng.
Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
17 Ti tao a lumabas a makaunget iti panagsisinnupiat a saanna met a pakaseknan ket kasla tay tao a mangtengngel kadagiti lapayag ti maysa nga aso.
Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18 Agmauyong a tao a mangibibiat iti umap-apuy a pana
Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
19 ti kaiyarigan ti tao a mangal-allilaw iti karrubana sana kuna, “Agang-angawak laeng!”
saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
20 Ta no awan ti kayo, maiddep ti apuy, ken no awan ti manangperdi iti padana a tao, agsardeng ti panagaapa.
Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
21 Uging a bumegbeggang ken kayo nga agapuy ti kaiyarigan ti mannakiapa a tao a mangpakaro iti panagririri.
Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 Dagiti sasao a pammadpadakes ket maiyarig iti sangkasakmol a naimas a makan; umunegda iti kaunggan a paset ti bagi.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
23 Ti pirak a naikalupkop iti banga ket kasla umap-apuy a bibig ken dakes a panagpuspuso.
Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
24 Ti siasinoman a gumurgura iti dadduma ket kalkalubanna ti riknana babaen kadagiti ibagbagana, ken ur-urnongenna ti kinaulbodna iti kaungganna.
Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
25 Agsao isuna iti nasayaat, ngem saanmo a patpatien isuna, ta adda pito a makarimon iti pusona.
Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
26 Uray no ti gurana ket nakaluban iti panangallilaw, maammoanto ti sangkagimongan ti kinadangkesna.
Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
27 Ti siasinoman a mangkali iti abut ket matnag iti daytoy, ken agtulid nga agsubli ti bato iti siasinoman a nangiduron iti daytoy.
Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
28 Kagurgura ti ulbod a dila dagiti tattao nga irurrurumenna, ken mangipapaay iti pannakadadael ti manangpatiray-ok a ngiwat.
En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
