Un-unnoy 1
1 Ti siudad a napnoan idi kadagiti tattao ket agtugtugaw itan a nakalidliday! Nagbalin isuna a kasla maysa a balo, nupay maysa idi isuna a nabileg a nasion! Maysa idi isuna a prinsesa kadagiti nasion, ngem nagbalin itan a tagabu!
Hvorledes sidder hun saa enlig, den Stad, som havde meget Folk, den er bleven som en Enke! den, som var saa stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er bleven skatskyldig.
2 Agsangsangit ken agan-anug-og isuna iti rabii, ket agarubos dagiti luana kadagiti pingpingna. Awan kadagiti kaayan-ayatna ti mangliwliwa kenkuana. Liniputan isuna dagiti amin a gagayyemna. Nagbalinda a kabusorna.
Hun græder svart om Natten, og hendes Taarer løbe over hendes Kinder; der er ingen, som trøster hende af alle dem, som elskede hende, alle hendes Venner ere troløse imod hende, de ere blevne hendes Fjender.
3 Kalpasan iti kinakurapay ken pannakaparigat, nagbalin a balud ti Juda. Makipagnanaed isuna kadagiti nasion ken saan a makasarak iti inanana. Nakamatan isuna dagiti mangkamkamat kenkuana iti pannakaupayna.
Juda er vandret ud for Elendigheds og for svar Trældoms Skyld; hun bor iblandt Hedningerne, hun finder ikke Ro; alle hendes Forfølgere naa hende midt i Trængslerne.
4 Agladladingit dagiti kalsada ti Sion gapu ta awan ti umay kadagiti naituding a fiesta. Nabaybay-an dagiti amin a ruanganna. Agas-asug dagiti papadina. Kasta unay ti ladingit dagiti birhenna ken isuna a mismo ket matutuokan unay.
Zions Veje sørge, fordi ingen kommer til Festforsamling, alle dens Porte ere øde, dens Præster sukke, dens Jomfruer ere bedrøvede, og for deri selv er det bittert.
5 Nagbalin nga amona dagiti kasupiatna; rumangrang-ay dagiti kabusorna. Pinarigat isuna ni Yahweh gapu kadagiti adu a basolna. Nagbalin a balud dagiti ubbing nga annakna kadagiti kasupiatna.
Hendes Modstandere ere voksede hende over Hovedet, hendes Fjender ere trygge; thi Herren har bedrøvet hende for hendes mange Overtrædelsers Skyld; hendes spæde Børn ere dragne i Fangenskab for Modstanderens Ansigt.
6 Ken pimmanaw ti kinapintas iti anak a babai ti Sion. Nagbalin a kasla ugsa a saan a makasarak iti pagaraban dagiti prinsipena, ket awan iti pigsada a tumaray manipud kadagiti mangkamkamat kadakuada.
Og fra Zions Datter er al hendes Prydelse gaaet bort; hendes Fyrster ere blevne ligesom Hjorte, der ikke finde Føde, og de gik kraftesløse for Forfølgerens Ansigt.
7 Kadagiti al-aldaw ti pannakaparigat ken kinaawan pagtaenganna, malagip ti Jerusalem dagiti amin a napateg a gameng nga adda kenkuana kadagiti immun-una nga al-aldaw. Idi natnag dagiti tattaona iti ima ti kasupiatna, awan iti timmulong kenkuana. Nakita isuna dagiti kabusorna ket kinatkatawaanda ti pannakadadaelna.
Jerusalem ihukommer i sin Elendigheds og sin Landflygtigheds Dage alle sine Herligheder, som den havde i gamle Dage, idet dens Folk nu er faldet i Fjendens Haand, og der er ingen, som hjælper den; Fjenderne saa den, de spottede over, at den ikke er mere;
8 Nagbasol iti kasta unay ti Jerusalem isu a linalaisda isuna a kas maysa a banag a makarimon. Um-umsien isuna itan dagiti amin a nangraraem kenkuana gapu ta nakitada ti kinalamo-lamona. Agasug isuna ket padasenna ti tumallikod.
Jerusalem har syndet svarlig, derfor er den bleven til Væmmelse; alle, som ærede den, ringeagte den, thi de saa dens Nøgenhed; selv sukker den og vender sig bort.
9 Nagbalin isuna a narugit a kasla iti maysa a babai nga agpadpadara. Saanna a pinanunot ti maipanggep iti masakbayanna. Nakaro ti pannakatnagna. Awan ti mangliwliwa kenkuana. Impukkawna, “Kitaem ti pannakaparigatko O Yahweh, ta nagbalin a nabileg unay ti kabusor!”
Hendes Slæb er besmittet, hun tænkte ikke paa sin Fremtid, og hun er nedstyrtet paa vidunderlig Maade, der er ingen, som trøster hende. Herre! se min Elendighed, thi Fjenden har gjort sig stor.
10 Innala ti kabusor dagiti amin a napateg a gamengna. Nakitana dagiti nasion a sumsumrek iti santuariona, uray no imbilinmo a masapul a saanda a sumsumrek iti paggigimungam.
Fjender udstrakte deres Haand efter alle hendes Herligheder; thi hun saa, at Hedninger kom ind i hendes Helligdom, om hvilke du havde befalet, at de ikke skulde komme i din Menighed.
11 Agasug dagiti amin a tattaona bayat nga agsapsapulda iti tinapay. Insukatda dagiti napateg a gamengda iti taraon tapno agbiagda. Kitaennak O Yahweh, ket panunotennak, ta nagbalinak nga awan serserbina.
Hele hendes Folk sukker og søger efter Brød, de give deres Herligheder hen for Mad til at vederkvæge deres Sjæl; se, Herre! og sku, at jeg er bleven ringe.
12 Awan kadi iti aniamanna kadakayo, dakayo amin a lumabas? Kitaenyo no adda siasinoman nga addaan iti ladingit a kas iti ladingit a sagsagrapek, gapu ta dinusanak ni Yahweh iti aldaw ti nakaro a pungtotna.
Det rører ikke eder, alle I, som gaa forbi ad Vejen. Skuer og ser, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren har bedrøvet mig paa sin brændende Vredes Dag.
13 Manipud iti ngato nga impatulodna ti apuy iti uneg dagiti tulangko, ket pinagballigianna dagitoy. Nangiyaplag isuna iti iket para kadagiti sakak ket pinagsublinak. Intultuloynak nga aramiden nga agwalangwalang ken nakapuy.
Han sendte en Ild fra det høje i mine Ben, og den herskede der; han udspændte et Garn for mine Fødder, kastede mig tilbage, han gjorde mig øde og svag den ganske Dag.
14 Ti sangol dagiti salungasingko ket mareppet babaen iti imana. Naigalut dagitoy ket naikabil iti tengngedko. Pinukawna ti pigsak. Impaimanak ti Apo kadakuada, ket awan iti gawayko.
Mine Overtrædelsers Aag er knyttet ved hans Haand, de sammenslynge sig, de ere gaaede op over min Hals, han lod min Kraft bukke under; Herren har givet mig i deres Hænder, for hvilke jeg ikke kan rejse mig.
15 Impalladaw ti Apo dagiti amin a maingel a lallaki a nangikanawa kaniak. Nangayab isuna iti maysa a gimong a maibusor kaniak tapno maparmek dagiti mamaingel a tattaok. Imbaddek ti Apo ti birhen nga anak a babai ti Juda a kas kadagiti ubas iti maysa a pagpespesan.
Herren forkastede alle mine vældige i min Midte, han sammenkaldte en Forsamling imod mig til at knuse mit unge Mandskab; Herren traadte Vinpersen for Jomfruen, Judas Datter.
16 Agsangitak gapu kadagitoy a banbanag. Dagiti matak, agarubos ti lua manipud kadagiti matak gapu ta adayo kaniak ti mangliwliwa a mangpabaro koma iti biagko. Nagwalangwalang dagiti annakko gapu ta nagballigi ti kabusor.
Over disse Ting græder jeg, mit Øje, mit Øje strømmer med Vand; thi Trøsteren, som skulde, vederkvæge nyn Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.
17 Inyunnat ti Sion dagiti imana; awan ti mangliwliwa kenkuana. Imbilin ni Yahweh a masapul nga agbalin a kasupiatna dagiti adda iti aglawlaw ni Jacob. Ti Jerusalem ket maysa a banag a narugit kadakuada.
Zion udstrækker sine Hænder, der er ingen, som trøster hende; Herren har givet Befaling imod Jakob til hans Fjender trindt omkring ham; Jerusalem er bleven til Væmmelse imellem dem.
18 Nalinteg ni Yahweh, ta nagsukirak iti bilinna. Dumngegkayo, dakayo amin a tattao, ket kitaenyo ti ladingitko. Naibalud dagiti birhen ken dagiti mamaingel a tattaok.
Herren, han er retfærdig; thi jeg var genstridig imod hans Mund; hører dog, alle Folk! og ser min Smerte, mine Jomfruer og mine unge Karle ere vandrede i Fangenskab.
19 Inawagak dagiti kaayan-ayatko, ngem linipliputandak. Nagpukaw dagiti padi ken panglakayen iti siudad, kabayatan nga agsapsapulda iti taraon tapno agbiagda.
Jeg raabte paa mine Elskere, de bedroge mig; mine Præster og mine Ældste opgave Aanden i Staden; thi de søgte sig Brød, at de kunde vederkvæge deres Sjæl.
20 Kumitaka O Yahweh, ta matutuokak; agkibur ti tianko. Naburak ti pusok iti kaunggak gapu ta nakaro ti panagsukirko. Matay dagiti annakmi kadagiti kalsada babaen iti kampilan; iti pagtaengan ket kasla lubong dagiti natay.
Se til, Herre! thi jeg har Angest, mine Indvolde ere oprørte, mit Hjerte har vendt sig inden i mig; thi jeg har været meget genstridig; udenfor har Sværdet gjort mig barnløs, i Huset har det været ret som Døden.
21 Denggennak nga umas-asug. Awan ti mangliwliwa kaniak. Nangngeg dagiti amin a kabusorko ti panagrigrigatko. Agragragsakda ta inaramidmo daytoy. Iyegmo ti aldaw nga impakaammom; agbalinda koma a kas kaniak.
De hørte, at jeg sukkede, jeg havde dog ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig; thi du har gjort det; men du lader en Dag komme, som du kalder frem, da skulle de være ligesom jeg.
22 Umay koma dagiti amin a kinadangkesda iti sangoanam. Dusaem ida kas iti panangdusam kaniak gapu kadagiti amin a nagbasolak; ta adun ti panagas-asugko, ken nakapuyen ti pusok.
Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handl med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er afmægtigt.
